Sidst opdateret:
10-01-2005

Velkomstsiden

Velkommen til juniorsiden

At være juniormedlem

Som studerende på Den skattefaglige diplomuddannelse på Foraltningshøjskolen eller Fuldmægtiguddannelsen på Told- og Skatteskolen har du mulighed for at blive juniormedlem af Skatterevisorforeningen.

Hvad koster det?

Som juniormedlem skal du kun betale ½ kontingent, hvilket vil sige 200 kr. om året. Desuden skal du betale et engangsindskud på 100 kr.

Indmeldelse hvordan?

Indmeldelse foregår her på hjemmesiden. Find "meld dig ind" under servicesiden og følg anvisningen på skærmen.

Du bedes samtidig indbetale indskud og eventuelt kontingent til foreningens girokonto i BG Bank 516-1681 eller foreningens bankkonto 9682 6635626087.

Husk at oplyse navn og tjenestested ved indbetalingen.

Hvad får du ud af et juniormedlemskab i SRF?

  • Fortrinsret på SRF's kreds- og landsdelsmøder samt landsmødet i forhold til ikke medlemmer. På møderne tages der aktuelle emner op, og specifikke problemstillinger gennemgås.
  • Bladet Skatterevisoren med interessante artikler, der med garanti kan bruges i skolen. Bladet udkommer 6 gange årligt.
  • www.srf.dk - her kan du finde værktøjer og programmer under "hent-ned siden" og blive inspireret af afhandlinger fra MTA/MTL, samt Den skattefaglige Diplomuddannelse, under "serviceside", hvis du skal i gang med at skrive afgangsprojekt eller hovedopgave.
  • Indflydelse på din uddannelse gennem Juniorudvalget.

Med de ændringer, der sker på skatteområdet i den kommende tid, er det vigtigt at slutte op om SRF, der varetager medlemmernes faglige interesser.

Kender du juniorudvalget?

Hvis ikke, så tillad os at præsentere os selv ...

Juniorudvalget

Der er ikke direkte valg til posten som medlem af Juniorudvalget, men det viser sig, at det ofte er de 4 repræsentanter for de studerende på Den skattefaglige diplomuddannelse i Uddannelsesnævnet på Forvaltningshøjskolen, der er med i udvalget, foruden 1-2 studerende fra Told- og Skatteskolen.

Alle studerende kan være medlem af Juniarudvalget og være med til at sætte sit præg på uddannelsen, så hvis du har lyst til at være med, skal du bare kontante Kristian Østergaard på kos@langaa.dk som er formand for Juniorudvalget.

Hvad laver vi?

Juniorudvalget bidrager til at udvikle det faglige niveau på Den skattefaglige diplomuddannelse og Fuldmægtiguddannelsen.

Det sker bla. ved at afholde to møder årligt med repræsentanter fra Skatterevisorforeningen og Skatteudvalget i HK Kommunal, hvor vi udveksler idéer og synspunkter om de to uddannelser, som repræsentanterne viderebringer, når de holder møde med skolerne.

Desuden er Juniorudvalget med til at udbygge det faglige og kollegiale fællesskal i mellem de studerende.

Og så skal Juniorudvalget synliggøre SRF over for de studerende og medvirke til at hverve nye juniormedlemmer.

Kontakt os!

Du er altid velkommen til at maile eller ringe til et af medlemmerne i Juniorudvalget, hvis du har en god idé, ris/ros eller spørgsmål om uddannelsen eller det at være juniormedlem af SRF.

Forslag modtages med kyshånd, og Juniorudvalget går ikke af vejen for et godt initiativ.

Du finder e-mailadresser og telefonnumre på Kristian, Anita, Lise og Steen, som er medlemmer af Juniorudvalget, her.

På gensyn

Vi glæder os til at se dig som juniormedlem!