| ÅRETS
SKATTEREVISOR 2011 Til
Årets skatterevisor kan kun
udnævnes en person, som er ordinært medlem og
som har gjort en særlig fortjenstfuld indsats
på skatteområdet i almindelighed eller for SRF
eller skatterevisorfaget i særdeleshed!Igen i
år har Mindefondens bestyrelse fundet en person,
som til fulde opfylder kriterierne for at blive
udnævnt.
Den valgte person er
heldigvis til stede her på generalforsamlingen
og jeg kan se, at vedkommende er klar til at
modtage diplomet om lidt selvom
vedkommende ikke ved noget som helst tror
jeg nok.
Vi har at gøre med en
person, der trods sin unge alder på kun 40 år
allerede har nået mere end de fleste har nået
på det dobbelte antal år. Vedkommendes karriere
vil tage pusten fra de fleste men
selvfølgelig ikke for årets skatterevisor.
Vedkommende startede sin
karriere som 20 årig i det kommunale
nærmere bestemt i Danmarks største
skatteforvaltning København. Efter nogle
år i personbeskatningen og erhvervsbeskatningen
skulle der naturligvis prøves kræfter med
selskabsbeskatningen hos Erna Christensen.
Det forlyder fra
pålidelig kilde, at vores ven lignende en rigtig
gymnasieelev med slidte cowboybukser og
skulderlangt hår, da han startede i
selskabsbeskatningen omkring år 2000 skiftet. Nu
skulle der ses på rigtige selskabsregnskaber
inden faget selskabsbeskatning skulle
frekventeres på Forvalteren.
Snart var
skatterevisoruddannelsen i hus og straks gik han
i gang med master i Skat og ikke nok med det så
skulle de mange uddannelser også lige suppleres
af en kandidatuddannelse som cand. Jur, som blev
bestået i foråret 2010.
Engagement og gå-på-mod
er således nøgleordet og cowboytøjet er i dag
udskiftet med jakkesæt og slips og siden 2004
har han haft sit store virkefelt i det private
segment selvfølgelig hos en af de helt
centrale aktører på denne scene.
Men det store engagement
har altid været der og som det hedder i en af
indstillingerne engagementet blev flyttet
med over i selskabsbeskatningen og snart fik
vedkommende øje på andelsboligforeningerne. Det
erkendes i dag, at der er hans store
arbejdsindsats på dette område, der har ført
til den praksis, der nu er cementeret på dette
område. Selvom ikke alle umiddelbart kunne
forstå indholdet i hans holdning, måtte de til
sidst bøje sig for hans argumenter.
Og det er netop
kendetegnet ved dette års skatterevisor
han har som person en fantastisk evne til at
bruge de gode argumenter til at understøtte hans
opfattelse af en problemstilling.
Denne evne har han også
på bedste vis forstået at overføre til det
felt som alle skatterevisorer i Danmark kender
ham bedst på nemlig som underviser for
SRF på dagskurser mm indenfor en lang række
skattefaglige områder
men nok med ABL som
frontlinier
Det er svært at finde ret
mange undervisere, der som vedkommende har fundet
nøglen til pædagogikken og ikke mindst kan
kombinere pædagogik og svært tilgængeligt og
tørt skattestof.
I har sikkert alle gættet
det, at årets skatterevisor 2011 er Martin K.
Jensen, Revitax.
Kære Martin
Rigtig hjertelig
tillykke... nu skal du høre begrundelsen for
udnævnelsen:
BEGRUNDELSE
Du er indstillet af
SRFs uddannelsesudvalg og det giver jo ret
god mening set i lyset af din store indsats på
dette område.
Du
har store kompetencer på mange skattefaglige
områder, men især på
aktieavancebeskatningsområdet og på det
selskabsskatteretlige er du i top.
Men
helt i top er du, når du på bedste pædagogiske
måde både tegner og fortæller dig gennem de
mange paragraffer og som kursusudbyder er det
altid behagelig læsning, når evalueringerne
kommer retur her har du altid X-factor.
Dine
kurser er altid velbesøgt og du er altid villig
til at tage en udfordring op og hjælpe SRF, hvis
vi har fundet på en idé, som vi skal have
udviklet og ført ud i livet.
Du
har endvidere igennem årene skrevet flere
artikler til Skatterevisoren eller Skattefagligt
som det hedder i dag.
Så summa summarum; Du er en
af de helt store bidragsyder i den danske
skatteverden og overfor SRF i særdeleshed.
Martin - du opfylder
således til fulde de krav, vi i Mogens Elgaards
Mindefonds bestyrelse forventer hos den person,
der udnævnes til Årets Skatterevisor.
Stort tillykke Martin
vil du komme herop om modtage dit velfortjente
diplom, og en check på kr. 10.000, som skal
bruges til en studietur til det store udland!
|