Velkommen til Skatterevisorforeningens høringssvar

På denne side kan du læse de svar skatterevisorforeningen har afgivet til fremsatte lovforslag. Vi optager kun de lovforslag vi har bemærkninger til, dvs. at du ikke kan finde de lovforslag hvor vi ingen bemærkninger har haft.

Hvis du vil læse lovforslagene i deres helhed, kan du hente dem inde på skatteministeriets hjemmeside, eller folketingets hjemmeside.

Oversigten er delt op i 2 dele, nemlig løbende høringer som indeholder de høringer som foreningen ikke har svaret på endnu og afsluttede høringer, som indeholder de høringer hvor foreningen har svaret.

Efter en vis tid arkiveres svarene.

Løbende høringer

Emne:
Forslag til lov og ændring af en børnefamlieydelse (ungeydelse for 15 - 17 årige).

Emne:
Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.)

Lovforslaget er her: http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovforslag/L112.pdf - det er på 156 sider !!

Emne:
Udkast til bekendtgørelser for afgifter af mineralolieprodukter (dokumentationsbekendtgørelse), spiritus, tobak samt øl og vin, der påtænkes at træde i kraft pr. 1. april 2010 .

Afsluttede høringer

Emne:
Høring af udkast til bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af følgeloven til selskabsloven m.v

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne forslag til bekendtgørelse:

Skatterevisorforeningen konstaterer i fortsættelse af foreningens høringsudtalelse til L 102 med tilfredshed, at der i bekendtgørelsesudkastets § 13, stk. 2 er anført, at ikrafttræden for lovens § 18, nr. 2, der ændrer definitionen for hvilke koncernselskaber, der er omfattet af obligatorisk, national sambeskatning i SEL § 31 C, er anført med virkning for indkomstår (og ikke for regnskabsår), der påbegyndes … marts 2010 eller senere.

Efter foreningens opfattelse bør det dog præciseres i bekendtgørelsen eller andet sted, at der ved begrebet indkomstår her menes delårsindkomstperiode efter bestemmelsen i SEL § 31, stk. 3, 1. og 3. pkt, jfr. det princip, som Skatterådet har lagt til grund i afgørelsen SKM 2009-420.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent, Skatterevisor / Master i skat

Emne:
Forslag til lov om ændring af selskabsloven og lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

Lovforslaget har til formål at skabe en tilstrækkeligt detaljeret hjemmel til, at hovedparten af bestemmelserne i selskabsloven kan sættes i kraft ved bekendtgørelse umiddelbart efter Folketingets vedtagelse af det fremsatte lovforslag. Forslaget har til formål at præcisere og udbygge økonomi- og erhvervsministerens hjemmel til at fastsætte regler om delvis ikrafttræden og nødvendige konsekvensændringer i en overgangsperiode, indtil de resterende it-tilpasninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er på plads.De resterende dele af selskabsloven vil herefter blive sat i kraft.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Lovforslaget ændrer for så vidt ikke ikrafttrædelsestidspunkterne for de i Lov nr. 516 af 12. juni 2009 vedtagne ændringer i skattelovgivningen.

Imidlertid betyder den fortsatte uklarhed omkring tidspunktet for lovenes ikrafttræden, at det efter Skatterevisorforeningens opfattelse er uheldigt, at der gennemføres ændringer i skattelovgivningen af ikke ubetydelig betydning i Økonomi- og Erhvervsministeriets regi.

Skatterevisorforeningen vil specielt pege på ikrafttræden af bestemmelsen i lovens § 19, nr. 2 om koncerndefinitionen ved obligatorisk sambeskatning.

I § 19, nr. 2 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 ændres definitionen af koncerntilhørsforhold, der medfører obligatorisk national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 C

Denne bestemmelse træder først i kraft, når Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter dette, jfr. lovens § 25.

Den pågældende bestemmelse kom først ind i lovforslaget ved folketingets 2. behandling, jfr. ændringsforslag nr. 11 til lovforslag L 171 af 25. marts 2009 i Folketingets Erhvervsudvalgs betænkning af 15. maj 2009.

I bemærkningen til ændringsforslaget er anført følgende om ændringsforslaget:

”Efter forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er det overladt til økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden., Det forudsættes i den forbindelse, at ændringen af koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne vil få virkning for det første regnskabsår, der begynder efter den fastsatte ikrafttrædelsesdato.”

Skatterevisorforeningen bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af bestemmelsen i SEL § 31C har betydning i to relationer:

1. I de situationer, hvor der ikke sker ændring af ejerforholdene, men hvor der som følge af ændringen af koncerndefinitionen sker ændring af de bestående sambeskatningsforhold ved at der efter de ændrede regler nu foreligger en koncern omfattet af SEL § 31 C, eller en hidtil etableret koncernforbindelse i relation til SEL § 31C ophører.
   
   I disse – formentlig ganske få tilfælde – er det hensigtsmæssigt at de nye regler gælder fra det første indkomstår (og ikke regnskabsår), der påbegyndes efter bestemmelsen er trådt i kraft.

2. I de situationer, hvor der som følge af ændring af ejerkredsen sker ændring af sambeskatningsforholdet i løbet af et indkomstår, og derfor efter reglerne i SEL § 31, stk. 3 skal foretages delårsopgørelse, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis de nye regler først træder i kraft ved efterfølgende påbegyndelse af nyt regnskabsår. Dette kan medføre, at der sker ændring af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, hvor ejerskiftet indtræder, men derefter skal ske ændring i sambeskatningskredsen ved påbegyndelse af næste regnskabsår som følge af ændringen i koncerndefinitionen. Her vil det være hensigtsmæssigt, at de nye regler træder i kraft samtidigt med, at ejerskiftet medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om betingelserne for obligatorisk sambeskatning er til stede, og hvilke selskaber, de omfatter.

Skatterevisorforeningen er selvfølgelig tilhænger at, at ikrafttrædelsesreglerne for de nye regler for koncerndefinition i selskabslovgivningen, herunder regnskabslovgivningen, og i skattelovgivningen koordineres, men det er også vigtigt, at der fastsættes en ikrafttræden, der ikke medfører unødigt administrativt bøvl for de berørte selskaber, og ikrafttræden af de skattemæssige regler bør derfor også overvejes i relation til den øvrige skattelovgivning, herunder reglerne for obligatorisk sambeskatning i SEL §§ 31 – 31C

Efter skatterevisorforeningens opfattelse vil det derfor være mest hensigtsmæssigt, hvis det bestemmes, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet eller det i det foreslåede lovforslag L 102 skabes mulighed for en differentieret ikrafttræden som anført ovenfor.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Bekendtgørelse om, hvilke oplysninger, der skal indgives til told- og skatteforvaltningen, ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom m.v. i en anden fast ejendom m.v.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag

Indsendelse af opgørelse af fortjeneste

Skatterevisorforeningen foreslår, at der i bekendtgørelsens § 1 indsættes en bestemmelse om, at der sammen med begæringen om anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A skal indsendes opgørelse af den opgjorte skattepligtige avance efter ejendomsavancebeskatningsloven, der ønskes genanbragt i skattemæssig anskaffelsessum for nyinvestering efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, samt dokumentation for, at den anskaffede ejendom opfylder betingelsen for genanbringelse.

Begrundelse

Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 3, at de pågældende oplysninger kan indkaldes af SKAT.

Det er erfaringen, at der i mange tilfælde er opgjort forkert skattemæssig avance efter ejendomsavancebeskatningsloven ved afståelse af fast ejendom, og at der ofte er fejl i opgørelse af skattemæssig anskaffelsessum.

Netop ved genanbringelse af en ejendomsavance er det vigtigt, at opgørelserne kontrolleres ved genanbringelsen, da opgørelsen har betydning ved opgørelse af skattepligtig avance på efterfølgende afståelse af den ejendom, hvori der sker genanbringelse, og denne beskatning ofte sker en hel del år senere end genanbringelsen.

Da der ikke selvangives en skattepligtig ejendomsavance, og da skattemæssig anskaffelsessum for den nyanskaffede ejendom nu bliver betydelig anderledes end den regnskabsmæssige anskaffelse, er der ofte brug for en kontrol af opgørelsen af genanbringelse i tilslutning til indsendelse af begæringen frem for ved eventuel udtagelse af selvangivelsen for det år, hvor avancen, der genanbringes, opgøres.

Det vil derfor være mest rationelt for såvel SKAT som ejendomsejer, at de fornødne opgørelser og dokumentationer indsendes sammen med begæringen om genanbringelse, så den samlede skattemæssige virkning af genanbringelsen kan behandles og kontrolleres samlet.

For skatteyderne indeholder en sådan ordning den fordel, at der tages stilling til alle materielle og processuelle skattespørgsmål samlet og straks efter indsendelse af begæringen, og der derfor undgås, at der efterfølgende skal indsendes yderligere oplysninger med eventuelle efterfølgende drøftelse med SKAT af selve opgørelsen af det genanbragte beløb.

Det bemærkes her, at de pågældende opgørelser skal udarbejdes ved opgørelsen af genanbringelsen, og derfor er udarbejdet hos skatteyder. Ofte er opgørelserne udarbejdet af skatteyders rådgiver, og det er derfor uden besvær at videresende disse oplysninger.

Det er derfor lettere for skatteyder at indsende de relevante oplysninger samlet, i stedet for at afvente, at SKAT efterfølgende anmoder om, at de pågældende oplysninger indsendes.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til bekendtgørelse om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne forslag til bekendtgørelse.

Skatterevisorforeningen finder, at såfremt der på et senere tidspunkt udstedes en bekendtgørelse med yderligere låste felter gældende for indkomståret 2009. bør denne bekendtgørelse indarbejdes i den kommende bekendtgørelse, idet de to indkomstarter som nævnt er af mindre betydning.

Skatterevisorforeningen vil foreslå, at bekendtgørelsens § 3 omformuleres, således at den kommer til at fremstå som mere læsevenlig og dermed som mere operationel. Da der er tale om en bestemmelse, der indeholder strafansvar anses det som uhensigtsmæssigt og uheldigt at reglen er formuleret i et pkt. med 8 kommaer.

Det anføres i bekendtgørelsen, hvad skatteyderen ikke kan. Det fremgår derimod ikke, hvad han så kan gøre for at selvangivelsen bliver korrekt. Kan han f.eks. indsende en selvangivelse?

Det fremgår altså ikke, hvem eller hvordan han så kan kontakte nogen for at få ændret de indberettede beløb (eller de ikke-indberettede beløb!). Det fremgår heller ikke, at ændringen kan ske, hvis der indsendes en ændret indberetning fra den indberetningspligtige, hvilket vel var meningen. Skatterevisorforeningen finder ikke, at bekendtgørelsen på dette punkt er særlig informativ for målgruppen.

Skatterevisorforeningen under sig over, at personer, der skal indsende en selvangivelse, kan ændre i de indberettede (eller ikke-indberettede) oplysninger vedr. jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og hædersgaver, dvs. ved at påføre de ændrede beløb på selvangivelsesblanketten, men ikke på TastSelv mv.

Bekendtgørelsens § 1 omhandler både tilfælde, hvor der er indberettet beløb, og tilfælde, hvor der ikke er indberettet beløb fra den indberetningspligtige. Der ses ikke nogen logisk grund til at forhindre, at man selvangiver et beløb, som fejlagtigt ikke er indberettet.

Bekendtgørelsens § 1 omhandler både tilfælde, hvor der er indberettet beløb, og tilfælde, hvor der ikke er indberettet beløb.

Derimod omhandler bekendtgørelsens § 3 kun tilfælde, hvor der er indberettet beløb. Dvs. at skatteyderen kun er straffri, hvis han forsøger at rette årsopgørelsen via TastSelv mv. i de tilfælde, hvor der er foretaget indberetning af et beløb fra den indberetningspligtige, men ikke hvis den indberetningspligtige ikke har indberettet noget.

Dette må være en forkert udformning af bestemmelsen. Skatterevisorforeningen finder, at der må være et større behov for bestemmelsen i de tilfælde, hvor den indberetningspligtige ikke har indberettet noget.

Som bekendtgørelsens § 3 er udformet gælder det, at hvis man har forsøgt at rette årsopgørelsen via TastSelv på et hvilket som helst punkt, så bliver man straffri efter § 16, idet man anses at have givet SKAT underretning.

Umiddelbart er den formuleret sådan, at det er de eneste 2 måder, nemlig via TasSelv på internettet eller telefonen, man kan give SKAT den nødvendige underretning på, hvilket ikke kan være meningen.

Desuden kan det vel kun være meningen, at man skal være straffri, hvis man har forsøgt at ændre vedrørende et af de fastlåste felter og ikke på alle andre punkter i årsopgørelsen

Rent sprogligt henviser § 1 til de indkomster der er nævnt i § 2 og § 2 henviser til de indkomster der er nævnt i § 1. § 1 nævner ingen indkomster, men hvad man ikke kan foretage sig mht. de indkomster der er nævnt i § 2.

Skatterevisorforeningen finder, at § 2 i stedet kunne formuleres således i indledningen: ”De indkomster, der er omfattet af § 1, er: …”. Rent sprogligt er det heller ikke hensigtsmæssigt at bruge udtryk som ”… fratrædelsesgodtgørelse mv….” uden at angive rubriknr. eller lovbestemmelser til afgrænsning af, hvad udtrykket: ”mv.” betyder.

Skatterevisorforeningen finder, at § 3 kan gøres lidt mere læsevenlig ved at undlade den indskudte sætning: ”…, som ikke kan ændres af den skattepligtige…”, idet det jo giver sig selv, når bekendtgørelsens § 2 netop omhandler beløb som den skattepligtige ikke kan ændre. I § 4 er det også overflødigt at skrive: ”… for de indkomstarter, der er nævnt i § 2 nr. 1 og 2…”, da bekendtgørelsen jo ikke omhandler andre indkomstarter.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn i høring.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne forslag til bekendtgørelse:

I §2, stk. 1, nr. 4 er der ikke taget stilling til klageadgangen, hvis der både er flere sælgere og flere købere af et aktiv. Tilsvarende forhold gør sig gældende i §2, stk. 1, nr. 5.

På samme måde er der i §2, stk. 1, nr. 6 heller ikke taget stilling til klageadgangen, hvis der både er flere gavegivere og flere gavemodtagere. Tilsvarende forhold gør sig gældende i §2, stk. 1, nr. 7.

Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, at der tages stilling til klageadgangen i disse situationer, selv om Ankechefen i §2, stk. 4, nr. 3, er bemyndiget til at flytte en klage, hvis der i øvrigt er tvivl om, hvilket ankenævn, der skal behandle sagen.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og lov om registrering af køretøjer (Digital kommunikation, administrative regler vedrørende køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter samt indstillings-, orlovs- og afskedigelsesregler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten).

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen SRF takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Indledningsvis vil SRF bemærke, at foreningen er klar over, at høringssvarets indhold ligger uden for lovforslaget, men da der tale om ændringer til Skatteforvaltningsloven har vi fundet anledning til bemærkningerne.

SRF vil gerne gøre opmærksom på, at der synes behov for at udvide retten til at indhente bindende svar hos SKAT.

Efter nuværende praksis, jævnfør afsnit C.1.2.3.1. i Processuelle Regler på SKATs område, kan der ikke indhentes bindende svar på værdiansættelse ved et skattepligtigt dødsbos salg eller udlæg af fast ejendom til en potentiel arving.

Dette er begrundet med, at det tilhører skifterettens kompetence, og SKAT først efter skifterettens stillingtagen til boopgørelsen vurderer værdiansættelsen, jævnfør Dødsboskattelovens § 84 og Boafgiftslovens § 12, stk. 1.

Sådanne anmodninger afvises derfor, og dette er tiltrådt af LSR jævnfør SKM 2009.534. LSR.

Indtil Finanskrisen har dette ikke været et problem, idet værdiansættelsescirkulæret gav mulighed for salg eller udlæg til 85 % af sidste offentliggjorte ejendomsvurdering, og ejendommen derfor altid havde en højere handelsværdi.

Men efter de seneste års store fald i ejendomspriserne, samt relativt store stigninger i vurderingen af erhvervsejendomme, inklusive udlejningsejendomme, kan der i en række tilfælde være tale om, at den faktiske handelsværdi er lavere end 85% af sidste offentliggjorte ejendomsvurdering.

Hvor en ejendom skal overtages af en enkelt af de implicerede arvinger, og handelsværdien her anses lavere end de 85%, og dette er tiltrådt af alle arvinger, vil det være praktisk, om der - inden der udarbejdes endelig boopgørelse - er taget stilling til, om SKAT vil godkende værdiansættelsen, der ikke kun har betydning for arvens fordeling, men også for boets skattepligtige indkomst og dermed boskatten, samt for opgørelse af boafgiften.

Skatterevisorforeningen vil derfor foreslå Skatteministeriet, at det overvejes at ændre lovgivningen/praksis, således at der, inden boet afsluttes, kan indhentes bindende svar på værdiansættelsen af fast ejendom, herunder på værdiansættelsen af aktier i selskaber, hvor fast ejendom er en væsentlig del af selskabets samtlige aktiver.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove. (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og 100.000 kr.'s-loftet for indbetalinger til ratepension m.v.)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Bemærkninger til forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven mv.

Det fremgår af lovforslagets § 2 nr. 4, at

I § 3, stk. 11, indsættes efter 6. pkt.:

”Uanset 6. pkt. finder § 21 A, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, anvendelse for skattepligtige, der i indkomståret 2009 har foretaget fradrag for betalte eller forfaldne præmier og bidrag svarende til op til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed som fastsat i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 4. og 5. pkt.”

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a.:

”Det foreslås på denne baggrund at justere overgangsreglen således, at skattepligtige, der anvender 30 pct.’s-reglen i 2009, har mulighed for at få en overskydende, ikke fradragsberettiget indbetaling tilbagebetalt (eller overført til en anden pensionsordning) efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Tilbagebetalings- og overførselsmuligheden gælder alene i det omfang, at der foretages fradrag efter 30 pct.’s-reglen, ikke såfremt der foretages fradrag med 1/10 af indbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, eller såfremt der foretages fradrag svarende til opfyldningsfradraget (46.000 kr. i 2009) efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5.

Skatterevisorforeningen har følgende kommentarer hertil:

Det er ifølge bemærkningerne en forudsætning, at fradraget er foretaget efter 30 %-reglen og ikke med 1/10 af indbetalingen eller med det almindelige opfyldningsfradrag.

Opmærksomheden henledes på, at denne forudsætning ikke følger af formuleringen ”har foretaget fradrag … op til 30 pct. af overskud…”. Når det formuleres sådan, at fradraget blot skal være højst 30 % af virksomhedsoverskuddet vil der også være tilbagebetalingsmulighed, hvis der fratrækkes et mindre beløb end de 30 %, hvad enten dette så er 1/10 af indskuddet eller det almindelige opfyldningsfradrag.

Eksempelvis hvis virksomhedsoverskuddet er 1 mio. kr. vil indskud efter 30 % reglen udgøre maks. 300.000 kr. Er indskuddet f.eks. 2 mio. kr. kan der vælges fratrukket 200.000 kr. svarende til 1/10 og frigives 1.800.000 kr. – eller f.eks. 250.000 kr. og frigives 1.750.000 kr. Meningen må derimod være, at der foretages fradrag for de 300.000 kr. og frigives 1.700.000 kr.

Er indskuddet i stedet f.eks. 300.000 kr. kan skatteyder frit vælge hvor stort et beløb der ønskes fratrukket, dog ikke mindre end 1/10 eller 30.000 kr. Med formuleringen i lovforslaget vil han så også frit kunne vælge hvor stort et beløb – mellem 0 kr. og 270.000 kr. der ønskes frigivet. Meningen må derimod være, at da de 300.000 kr. svarer til fradragsmuligheden efter 30 %-reglen kan der ikke frigives noget.

Hvis formålet skal opnås bør reglen derfor formuleres således, at der alene kan ske afgiftsfri tilbagebetaling efter § 21 A stk. 2 for den del af indskuddet, der overstiger 30 % af virksomhedsoverskuddet.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning). Forårspakken

Det er SRFs opfattelse, at der generelt synes at mangle en række overgangsregler. I nogle tilfælde vil usikkerhed om overgangen fra nuværende regler til lovforslagets regler kunne løses ved, at der i bemærkningerne til de enkelte forslag om nye regler beskrives, hvorledes der forholdes ved overgang fra hidtidige til nyt regelsæt. I andre tilfælde bør der indsættes egentlige overgangsbestemmelser.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber
I Lovforslagets § 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL § 4A, der definerer datterselskabsaktier.

I stk. 3 til den nye § 4 A er der en værnsregel, der skal forhindre, at der kunstigt skabes datterselskabsaktier ved indskud af fælles holdingselskaber. Det er her en betingelse, at ”….. hovedparten af moderselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, hvis indirekte besiddelse af datterselskabet er mindre end 10 pct. af aktiekapitalen”
SRF finder, at det bør her nøjere defineres, hvad der menes med hovedparten. Dette kan f.eks. ske ved nogle eksempler i lovforslagets bemærkninger.

Det bør dog også overvejes, om bestemmelsen bør udbygges, så der tages hensyn til, om aktionærerne i de enkelte holdingselskaber er familiemæssigt forbundet efter hovedaktionærreglen.

Følgende eksempel skal opstilles:

Fællesholding Aps ejer 30% af aktierne i A/S Industrikapital. Aktionærerne i Fællesholding Aps er Faderholding Aps med 60%, Sønholding Aps med 20% og Datterholding Aps med 20% af anparterne i Fællesholding Aps. Er Fællesholding Aps omfattet af lovforslagets §4A, stk.3., og er dette også tilfældet, hvis aktionærsammensætningen i Fællesholding Aps er Faderholding Aps med 40%, Moderholding Aps med 20%, Sønholding Aps med 20% og Datterholding Aps med 20%, idet de 4 holdingselskaber ejes af to ægtefæller og deres fælles 2 børn.

I lovforslagets § 1, nr. 33 indsættes ny ABL § 23A, der definerer, hvordan værdiansættelsen efter lagerprincippet sker. For ikke noterede aktier sker værdiansættelsen til det største af skattemæssig anskaffelsessum og aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital. Er der tillagt et selskabs aktier forskellige rettigheder, tages der højde for dette ved opgørelse af andel af egenkapital.

Der bør i bemærkningerne til lovforslaget uddybes, hvorledes værdiansættelsen sker, når der er tillagt aktierne forskellige rettigheder. Der kan eventuelt anføres konkrete eksempler fra praksis vedrørende den tilsvarende bestemmelse i pensionsafkastloven.

Det foreslås, at beskatning af gevinst og tab på egne aktier ophæves fra indkomståret 2010 (lovforslagets §1, nr. 10, ny ABL § 10). Dette gælder også næringsaktier.

Selv om de fleste pengeinstitutter o.l. bruger lagerprincippet, bør der være en overgangsregel, der angiver, hvordan urealiseret avance/tab ved udgangen af indkomståret 2009 behandles, hvis selskabet bruger realisationsprincippet.

Bestemmelsen om begrænset skattepligt af udenlandske selskabers faste driftssteder udvides til, fra indkomståret 2010, også at omfattet begrænset skattepligt af udbytte og avance på danske aktier, der tilhører det faste driftssteds anlægskapital (lovforslagets § 14, nr. 3).

SRF finder, at der bør indsættes en bestemmelse, der angiver indgangsværdi, for de tilfælde, hvor en bestående aktiebeholdning inddrages under den begrænsede skattepligt.

Beskatning af kursgevinster hos selskaber - lager princippet.
I lovforslagets § 11 nr. 4 m.fl. ændres Kursgevinstlovens § 25 (om tidspunktet for, hvornår avance/tab skal medregnes). Bestemmelsen opdeles i selskaber (der nu skal bruge lagerprincippet) og personer.

Reglerne for selskaber bliver nu i KGL § 25, stk. 4 og stk. 5.
Der skal nu bruges lagerprincippet for fordringer. Der er dog undtagelse for koncerninterne fordringer og fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver og tjenesteydelser (debitorer).

Gæld synes ikke omfattet af lagerprincippet. (Heller ikke gæld i udenlandsk valuta).

SRF finder, at det bør fremgå klarere af bestemmelsen eller bemærkningerne til lovforslaget, hvordan reglen i den foreslåede KGL § 25, stk. 4 (obligatorisk lagerprincip for selskaber) og i KGL § 25, stk. 5 (om tilvalgt lagerprincip) er afgrænset.

Således vil det sikkert give nogle problemer vedrørende fordringer og gæld i fremmed valuta.

Således som stk. 4 er udformet, må det forstås sådan, at der skal bruges lagerprincippet for bankkonti i fremmed valuta, når der er tale om et indestående (fordring), men ikke når der er tale om bankgæld.

Endvidere skal der ikke bruges lagerprincippet på varedebitorer o.l. fordringer i fremmed valuta.

Vælges det lagerprincippet efter stk. 5, gælder dette dog kun for gæld, der er børsnoteret, men ikke for varekreditorer og bankgæld m.v., herunder gæld i fremmed valuta.

Efter SRFs opfattelse bør der vælges en mere smidig afgrænsning af, hvad der skal omfattes af bestemmelserne, og herunder særligt overvejes fordringer og gæld i fremmed valuta.

Der bør generelt være en overgangsbestemmelse, der fastsætter, hvordan der forholdes ved overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet, svarende til lovforslagets § 22, stk. 11, der fastsætter princippet for overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet.

Afskaffelse af muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte.
Der bør indføjes en overgangsbestemmelse til lovforslagets § 11, nr. 1, der afskaffer muligheden for, at afdrag på fordringer anses som maskeret udbytte, således at det klart fremgår, hvilke indgangsværdier, der skal bruges, hvis et selskab ved indgangen af indkomståret 2010 har en fordring, der nu bliver omfattet af den nye KGL § 1, stk. 3, herunder såvel i de situationer, hvor der er brugt lagerprincippet og de situationer, hvor der er brugt realisationsprincippet.

Væsentlige ændringer i reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT.
Der er i lovforslagets § 1, nr. 48 og 49, og § 8, nr. 6 – 13 m.fl. væsentlige ændringer og forenklinger i reglerne for skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT vedrørende skattefri aktieombytning og i fusionsskatteloven fra og med indkomståret 2010.

Der mangler dog præciseringer af, hvilke regler (hidtidige eller nye), der er gældende, når der er tale om en skattefri omstrukturering, der er foretaget uden tilladelse i indkomstårene 2007 – 2009, og der ikke er forløbet 3 år ved indgangen til indkomståret 2010.

Det er således uklart, om der i 2010 gælder de gamle regler (f.eks. udlodningsbegrænsningen) eller de nye regler (3-årsreglen) for omstruktureringer foretaget uden tilladelse før 2010.

Ændring af ABL § 19 og det forsinkede lagerprincip i ABL § 23.
Der forestår en stor pædagogisk opgave med at forklare ændringerne og overgangsreglerne mellem ændringerne for beskatning af aktier m.v. omfattet af ABL § 19, dels hvilke aktier m.v., der er omfattet af ABL § 19, dels ændringen i lagerprincippet, dels betydningen af investeringsselskabets regnskabsår i forhold til investors indkomstår, specielt når reglerne ændres ved indgangen af indkomståret 2010 efter lovforslaget, sammenholdt med de fra indkomståret 2009 gennemførte ændringer i ABL § 19 i den netop vedtagne lov nr.98 af 10. februar 2009 og ændringerne i § 5 i det den 28.1.2009 fremsatte lovforslag L 120 om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v., der skal træde i kraft 1.7.2009 og 1.1.2010.

Hvis det er muligt bør ændringen i ABL § 19 bedre koordineres, særligt vedrørende ikrafttrædelsestidspunkterne.

SRF finder, at det er uheldigt, at der i eksemplerne til lovforslagets § 1, nr. 30 om ændring af lagerbeskatning med forsinkelse til almindelig lagerbeskatning, er anført eksempler på effekten af gældende regler og nye regler for 2008 – 2010, når de nye først gælder fra 2010. Det er sikkert bedre at bruge eksempel med år 1 til år 3.

Ændringer i KGL m.v. vedrørende personer.
SRF forstår lovforslaget sådan, at der ikke længere kan bruges lagerprincippet for valutakursændringer (undtagen for børsnoterede obligationer og gæld) jfr. lovforslagets § 11, nr. 2-4.

Det betyder, at personlige skatteydere, der har prioritetslån i udenlandsk valuta, herunder i € og valutalån f.eks. i CHF fra indkomståret 2010 ikke kan bruge lagerprincippet. Der bør derfor indsættes en overgangsbestemmelse, når der skiftes fra lagerprincippet til realisationsprincippet.

Det må overvejes, om der ikke opstår problemer, når der er indgået valutaterminshandler og valutaswaps til afdækning af kursrisikoen på lån i udenlandsk valuta, da lånet føres efter realisationsprincippet, men terminshandlen og valutaswappen som finansielt instrument beskattes efter lagerprincippet.

Særlig beskatning af managementpartnere i kapitalfonde.
For de i lovforslagets § 1, nr. 13 og § 12, nr. 15 foreslåede særlige regler i ABL (ny § 17A) og i Ligningsloven (ny § 16 I), hvorefter partnere i kapitalfonde beskattes af deres ”carried interest” som personlig indkomst, selv om dette ”honorar” optræder som afkast på deres aktier, bør der være klare overgangsregler for situationer, hvor der er indtjent ”værdistigninger” i selskaberne tilhørende de pågældende partnere indtil påbegyndelsen af indkomståret 2010, ligesom det klarere må fremgå, om de nye regler gælder for påbegyndelsen af indkomståret 2010 for de pågældende kapitalfonde, de selskaber, der tilhører de pågældende partnere, eller de pågældende partneres indkomstår, idet de 3 regnskabsperioder ikke behøver at være sammenfaldende.

Personer skal medregne 100% af genvundne bygnings-afskrivninger.
Af pædagogiske grunde, bør det fremgå mere klart af bemærkningerne, at ændringen i § 2, nr. 4 og 5, hvorefter genvundne afskrivninger hos personer skal beskattes 100% mod nu 90%, kun gælder for genvundne afskrivninger for bygninger, men ikke for driftsmidler og inventar efter AL § 9, stk. 4.

Alternativt skal SRF foreslå, at AL §9, stk. 4, ophæves, da der ikke længere findes særlig begrundelse for denne regel.

Stramning af genanbringelsesreglen i EBL § 6A
Da en stor del af sagerne vedrørende genplacering af avance i anskaffelsessummen for udenlandsk ejendom omfatter udenlandske skove, bør det – formentlig af bemærkningerne til lovforslaget om opstramning af den særlige genanbringelsesregel i EBL § 6A i lovforslagets § 5, nr. 5 og 6 – fremgå, at der fortsat kan ske genplacering i en skovejendom, blot den drives for egen regning og ikke er bortforpagtet.

Ikrafttrædelsesreglen for § 5, nr. 5 og 6 bør fremgå mere tydeligt, idet der ikke er overgangsregler vedrørende avancer fra 2009, der placeres i 2010-anskaffelser, eller avancer fra 2010, der placeres i 2009-anskaffelser.

Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber.
Det synes meget restriktivt, at der skal indgives ansøgning om omkostningsgodtgørelse inden udløbet af 2009 efter de hidtidige regler for omkostninger afholdt inden 1.1.2010.

Lovforslagets § 12, nr. 1 om ændring af Ligningslovens § 7Q bør formuleres mere præcist, så der fastsættes, hvornår selskaber har fradrag for udgifter til ”skattesager”, ikke kun vedrørende omkostninger, der hidtil har berettiget til omkostningsgodtgørelse, men også om der er fradrag for udgifter til revisor og advokatbistand i forbindelse med skattesager, der behandles af SKAT.

Der bør herunder tages udtrykkelig stilling til, om den praksis, der er fastslået ved dommen SKM 2008-941 VL, skal være gældende, og herunder om denne praksis skal være den samme for personer og selskaber, nu der sker adskillelse af reglerne for omkostningsgodtgørelse for personer og selskaber.

Emne:
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) Forårspakken

Generelt
Det fremgår af lovforslagets side 16, midtfor, at initiativerne iværksættes løbende i takt med at de tekniske muligheder udvikles

Det er SRFs opfattelse, at dette ikke hænger sammen med de foreslåede ikrafttrædelsestidspunkter.

Det er SRFs opfattelse at en forudsætning for præcis definerede ikrafttrædelsesbestemmelser må nødvendigvis være, at de tekniske muligheder allerede er udviklede, testkørt og klar til drift.

Indberetningspligt for danske fondshandlere
Forslaget om pålæg af indberetningspligt for danske fondshandlere mht. køb af aktier mv. må hilses velkomment, da forslaget vil medvirke til en større automatisering af opgørelsen af avancer og tab.

Det kan dog frygtes, at der som følge af indberetningspligten for danske fondshandlere vil blive flyttet en del aktiehandel til udenlandske fondshandlere med henblik på unddragelse af beskatning.

Dette imødegås delvis i forslaget om, at tabsfradrag betinges af, at købet er indberettet til SKAT.

Der vil dog stadig være risiko for, at gevinster ved aktiehandler i udlandet ikke beskattes.

Hvis den skattepligtige f.eks. i løbet af året har købt og solgt aktier med fortjeneste, vil den skattepligtige kunne unddrage sig beskatning ved at vælge ikke at oplyse om købet af de pågældende aktier.

Skatterevisorforeningen foreslår, at der nærmere overvejes initiativer, der modvirker denne situation..

I lovforslagets punkt 3.A.1.2.3 omtales den såkaldte erklæringspligt, idet  det hedder: ”Reglerne om ejerens erklæring til SKAT om deponering eller kontoføring af værdipapirer i udlandet foreslås ligeledes justeret.” Forslaget betyder, at der skal indsendes en erklæring til SKAT - tilsyneladende papirbaseret.

SRF skal foreslå, at en sådan erklæringsordning ligeledes gøres elektronisk således at sådanne erklæringer opsamles i en fælles database hos SKAT. En sådan database kunne samtidig danne grundlag for en lang række andre papirbaserede erklæringer, der i dag efter anden lovgivning skal indsendes til SKAT. Evt. opsamles i skattemappen. 

I lovforslagets punkt 3.A.1.2.2 omtales reglerne om indberetnings af køb af aktier, idet det hedder: ”Det bemærkes, at de købsoplysninger m.v., skatteyderen afgiver, ikke vil blive undergivet ligning i forbindelse med registreringen af købsoplysningerne m.v. SKAT vil således kunne tage stilling til de afgivne købsoplysninger i forbindelse med skatteansættelsen for salgsåret, hvor købsoplysningerne m.v. får betydning for beregningen af gevinst og tab og beskatningen heraf, herunder inden for genoptagelsesfristerne for dette år.”

SRF finder det hensigtsmæssigt at det i bemærkningerne blev præciseret hvilke konkrete genoptagelsesfrister, der finder anvendelse. Er det alene regler i SFL eller også reglerne om forkortet ligningsfrist for nogle skatteyder efter bek. 1095 af 15.11.05. Dette er af betydning, når nu aktieavancer/tab fremadrettet bliver omfattet af de automatiske feltindberetninger.

Feltlåsordningen
I lovforslagets punkt 3.A.1.2.3 omtales den såkaldte feltlåsningsordning.

SRF finder dele af den foreslåede ordning for noget kompliceret og tungt administrativt for både borger og SKAT. Specielt synes det forhold, at borgeren efter henvendelse til indberetter om en eller anden given fejl i op- eller nedadgående retning herefter selv skal indberette beløbet på ny efter feltet er blevet frigjort. Der bør fra start være muligt at en sådan berigtigelse fra indberetter afføder en ny ændret årsopgørelse.

Som eksempel på nye tekniske muligheder fremgår det af kommentarerne til lovforslaget på side 39, 3. sidste afsnit:
..”at vedkommende bør rette henvendelse til den indberetningspligtige med henblik på at få denne til at indberette på ny, hvis skatteyderen mener, at indberetningen er forkert”.

SRF bemærker, at dette har allerede nu i praksis vist sig at være vanskeligt, idet skatteyder først i år 2´s første måneder kan se i skattemappen, at år 1 er indberettet forkert, og idet det på dette tidspunkt er lukket ned for den indeholdelsespligtiges muligheder for at ændre data med indkomstkorrektion til følge for skatteyderen.

Hvilken betydning vil sådanne eventuelt forlængede indberetningsfrister få for opgørelse af krav over for den indeholdelsespligtige ?

Det er SRFs opfattelse at kravene vil fremadrettet skulle kunne beregnes online, hvilket kræver at de nødvendige IT-systemer kan håndtere dette.

Emne:
Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.). Forårspakken

Om lovforslagets indhold vedrørende rejsegodtgørelse/-fradrag efter ligningslovens § 9 A.

SRF hilser det – fra et administrativt synspunkt – velkomment, at der indføres et loft over fradrag for rejseudgifter.

SRF skal dog bemærke, at når der ikke indføres et tilsvarende loft over godtgørelse for rejseudgifter vil der reelt stadig være fradragsret for private udgifter over 50.000 kr. hvis arbejdsgiveren vælger at dække udgifterne som skattefri godtgørelse. Der burde derfor være en tilsvarende begrænsning for rejsegodtgørelser, i hvert fald i tilfælde hvor godtgørelsen ydes i forbindelse med en nedsættelse af lønnen.

SRF er klar over, at der kan være tekniske vanskeligheder med at formulere en lovbestemmelse med et sådant indhold tilstrækkeligt præcist. Det kunne derfor overvejes, at der fastsættes en grænse for arbejdsgiverens udbetaling af skattefri godtgørelser, ligeledes på 50.000 kr. som ikke skal være gældende i tilfælde, hvor arbejdsgiveren sender den ansatte på en tjenesterejse.

SRF skal desuden bemærke, at når fradragsbegrænsningen sker til 50.000 kr. pr. år vil der blive et misforhold mellem den medarbejder, der har et midlertidigt arbejdssted fra 1. juli til 30. juni i forhold til den medarbejder der har et midlertidigt arbejdssted fra 1. januar til 31. december.

Det kunne derfor overvejes, om der udover fradragsbegrænsningen på 50.000 kr. årligt skal være en fradragsbegrænsning på 50.000 kr. gældende for fradrag inden for 12 måneders perioden på et givet midlertidigt arbejdssted.

SRF skal vedrørende rejsereglerne – herunder definitionen af en rejse – bemærke, at der er et meget stort administrativt behov for en klar lovmæssig definition af, hvornår der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og hvornår en rejse begynder og slutter.

Efter SRFs opfattelse må det i forbindelse med lovforslaget overvejes helt at forlade den praksis, hvorefter det i tilfælde af arbejde på et arbejdssted der efter sin karakter ikke er midlertidigt, f.eks. en fabrik, skal afgøres ud fra ansættelsesforholdets aftalte varighed, om der er tale om et midlertidigt arbejdssted eller ej. Gældende praksis er uklar på området, idet der findes udmeldinger om, at det i forbindelse med et arbejdssted der efter sin karakter er fast, kræver en arbejdsmæssig begrundelse for at en 12 måneders kontrakt kan anses at medføre at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Og ved en forlængelse af en sådan kontrakt kræves der en særlig arbejdsmæssig begrundelse. Sådanne kriterier er ikke praktisk administrerbare og bør derfor ændres, så det afgørende alene er om arbejdsstedet efter arbejdets art er fast eller midlertidigt.

Der er ligeledes stor usikkerhed i praksis om, hvornår en rejse begynder eller slutter, særligt for ansatte i transporterhvervene. En sådan usikkerhed bør fjernes, enten ved at der fastsættes en bestemmelse om, at en rejse i sådanne erhverv begynder og slutter på bopælen eller at den starter og slutter på arbejdsgiverens adresse eller et andet fast mødested som arbejdsgiveren har fastsat.

SRF skal vedrørende 12 måneders begrænsningen af rejseudgifter på et konkret midlertidigt arbejdssted bemærke, at der ikke ses nogen særlig begrundelse for, at begrænsningen alene skal gælde for kostudgifter, men ikke for logiudgifter, særligt ikke når 50.000 kr.s begrænsningen gælder for begge udgiftstyper.

Baggrunden for at der gælder en 12 måneders begrænsning vedr. kostudgifter er, at den ansatte forventes at kunne indrette sig på forholdene herunder økonomisk inden for 12 måneder. Dette forhold gør sig også gældende for logiudgifter.

I forbindelse med bemærkningerne til lovforslaget skal SRF vedrørende beskrivelsen af gældende regler (afsnit 2.3.1.) bemærke, at følgende sætninger ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne:

”Reglerne om, at et arbejdssted kun kan være midlertidigt i op til 1 år, gælder som nævnt kun i forhold til standardsatsen for kost og småfornødenheder.

Hvad angår satsen for logiudgifter, må der foretages en konkret vurdering af, om arbejdsstedet er midlertidigt”.

Det korrekte er, at der ingen fast tidsmæssig grænse er for, hvornår et arbejdssted er midlertidigt. Dette skal altid vurderes konkret fra starten af arbejdsopholdet. Hvis der er tale om et fast arbejdssted, kan rejsereglerne slet ikke anvendes. Er der tale om et midlertidigt arbejdssted, gælder der for kost og småfornødenheder en tidsmæssig grænse for godtgørelse/fradrag på 12 måneder. For logiudgifter gælder der derimod ingen 12 måneders grænse, hvorfor godtgørelse/fradrag for logiudgifter kan ydes, så længe arbejdsstedet er midlertidigt. Der er heller ingen tidsmæssig grænse for, hvor længe en arbejdsgiver kan yde fri kost på et midlertidigt arbejdssted.

Vedrørende formuleringen af lovforslagets § 1 nr. 36 (LL § 9 A stk. 7. 4. pkt.) skal SRF gøre opmærksom på, at formuleringen ikke giver klarhed over, om de 50.000 kr. gælder før eller efter at fradragsbeløbet er reduceret med modtagne godtgørelser fra arbejdsgiveren.

SRF skal derfor foreslå, at bestemmelsen formuleres således, at fradrag ikke kan foretages for udgifter, der overstiger 50.000 kr., og at fradraget herudover reduceres med udgifter, arbejdsgiveren har godtgjort.

Efter forslaget skal loftet 50.000 kr. også gælde for selvstændige erhvervsdrivende, som anvender standardfradrag. I modsætning til lønmodtagere skal der imidlertid ikke være et loft, hvis de faktiske udgifter fratrækkes.

SRF finder ingen særlig begrundelse for denne forskelsbehandling, hvorfor det foreslås, at der også for selvstændige erhvervsdrivende skal gælde et loft på 50.000 kr. ved fradrag for faktiske udgifter.

Om lovforslagets indhold vedrørende Multimediebeskatning:
SRF hilser forslaget om multimediebeskatning på 5.000 kr. årligt velkomment ud fra et administrativt synspunkt, idet forslaget om en standardbeskatning medfører en betydelig regelforenkling.

SRF ønsker dog, at der i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvilken indflydelse denne beskatning har på de eksisterende kontantlønsordninger, hvor medarbejderen f.eks. medfinansierer en PC-ordning mod en nedgang i kontantlønnen.

Kontantlønsordninger har vundet større og større udbredelse, men der er ikke klart i lovforslaget taget stilling til konsekvensen af disse ordninger i forhold til multimediebeskatningen. Kan multimediebeskatning undgås for de eksisterende kontantlønsordninger? og kan nye ordninger etableres uden dette medfører multimediebeskatning?

Det fremgår af lovforslagets bemærkning at Multimediebeskatningen foreslås at gælde for den enkelte arbejdstager, hvis vedkommende har rådighed over et eller flere af de omfattede goder.

SRF kan ikke af lovforslaget se, at der måtte være taget højde for den situation, hvor en arbejdstager har to arbejdsgivere, hvoraf den ene stille telefon til rådighed for arbejdstageren og den anden stiller bredbånd til rådighed.

SRF finder, at det bør tydeliggøres om der i denne situation skal multimediebeskatning med 5.000 kr. pr. arbejdsgiver i lighed med lovforslagets bemærkninger om ægtefællers multimediebeskatning med 2 x 5.000 kr. hvis begge ægtefæller hver af deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed.

Emne:
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter og forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Forårspakken

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Overordnet bemærkes, at lovforslaget yderligere komplicerer et i forvejen kompliceret område, idet der nu indføres yderligere et nyt regelsæt gældende for indskud på ratepensionsordninger og ophørende livrenter, samtidig med at det gældende regelsæt opretholdes vedrørende kapitalpensionsordninger og livsvarige livrenter.

Efter SRFs opfattelse kunne der – uden at hensigterne med lovforslaget modvirkes – samtidig hermed gennemføres forenklinger af regelsættet.

1. Ligestilling mellem private og arbejdsgiverindskud
Vedrørende livsvarige livrenter foreslår SRF, at der sker en ligestilling mellem private indskud og indskud på arbejdsgiverordninger. Det er alene på private ordninger der gælder en fradragsfordelingsregel, dvs. at det enkelte års indskud ikke kan fratrækkes ubegrænset, mens der på arbejdsgiverordninger kan foretages indskud af ubegrænset størrelse det enkelte år, idet indskuddet alene er maksimeret af lønnens størrelse. Den ubegrænsede fradragsret på arbejdsgiverordninger gælder, uanset om indskuddet reelt finansieres af arbejdsgiveren udover den aftalte løn eller af den ansatte ved modregning i lønnen.

SRF foreslår at der enten for begge typer af indskud på livsvarige livrenter gælder at indskud kan foretages ubegrænset, eller at der for begge typer af indskud indføres et fælles maksimum. Ubegrænset indskud vil set fra skatteydernes side ikke rent økonomisk kunne betale sig udover et niveau, så den personlige indkomst nedbringes til topskattegrænsen, så der vil være en selvregulerende effekt. Såfremt der ønskes en maksimumsgrænse kunne denne f.eks. være på 30 % af den personlige indkomst, svarende til den særlige opfyldningsfradragsregel for selvstændige erhvervsdrivende.

Såfremt ændringen gennemføres, kan fradragsfordelingsreglerne helt afskaffes.

2. Ændring af fradragsfordelingsreglerne
Hvis der som foreslået i lovforslaget opretholdes en fradragsfordelingsregel for private indskud på livsvarige livrenter skal SRF gøre opmærksom på, at sådanne indskud – afhængigt af størrelsen – ved en bevarelse af det hidtidige opfyldningsfradrag på 46.000 kr. (2010-niveau) kan blive dårligere stillet fradragsmæssigt end indskud på ratepension. Foretages der f.eks. engangsindskud på 100.000 kr. på ratepension er dette indskud fuldt fradragsberettiget i indskudsåret, mens et tilsvarende indskud på livsvarig livrente skal fordeles til fradrag over 2-3 år. Dette må indebære, at størrelsen af det almindelige opfyldningsfradrag som minimum skal forhøjes til 100.000 kr. pr. år.

3. Fraflytterbeskatningsreglerne
Fraflytterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 A-E er ikke foreslået ændret i lovforslaget. SRF skal foreslå, at reglerne ophæves, idet der ikke længere er baggrund for reglerne, når beskatningsretten til udbetalinger fra pensionsordninger enten allerede tilfalder Danmark eller ved genforhandling af dobbeltbeskatningsaftaler vil blive tillagt Danmark.

Såfremt reglerne ikke helt ophæves bør der ske begrænsning af fraflytningsreglerne så de alene gælder for livsvarige livrenter, idet indskud på ratepensionsordninger og ophørende livrenter i forvejen er begrænset til de i forslaget omtalte 100.000 kr.

4. Karensperioden på 5 år for ratepensionsordninger
Reglerne i PBL § 8 stk. 1 nr. 3 og § 11 A stk. 1 nr. 5 om, at udbetaling fra ratepensionsordninger først kan påbegyndes tidligst 5 år efter oprettelsen af ordningen er ikke foreslået ændret i lovforslaget.

SRF skal foreslå, at reglerne ophæves, idet der ikke længere er baggrund for reglerne, når indskud på ratepensionsordninger begrænses til 100.000 kr. Desuden bemærkes, at reglen hidtil ikke har virket efter sit formål, idet formålet var at undgå, at der blev indskudt store beløb på en ratepension hvorefter man straks flyttede til udlandet og ikke blev beskattet af udbetalingerne. Dels er det i stort omfang ikke længere muligt at undgå beskatning i Danmark af udbetalingerne, og dels regnes 5 års karensperioden fra oprettelsen af ordningen dvs. uden hensyn til hvornår de store indskud foretages.

5. Ophørs- og sportspension
Af bemærkningerne til lovforslaget (generelle bemærkninger afsnit 2.1.2, sidste afsnit) fremgår, at reglerne om ophørspension i PBL § 15 A ikke berøres af begrænsningen af indskud på ratepension og ophørende livrenter til 100.000 kr. årligt. Dette fremgår ikke af den foreslåede regel i PBL § 16 stk. 2, hvor der ikke er gjort undtagelse for indskud på ophørspension efter PBL § 15 A. Der er heller ikke indsat en regel i PBL § 15 A hvorefter begrænsningen i § 16 stk. 2 ikke gælder. Vedrørende indskud på PBL § 15 B gør det samme forhold sig gældende, hvis sådanne indskud ikke skal være begrænset af 100.000 kr.s reglen i PBL § 16 stk. 2.

6. Ophørende livrente
Lovforslaget indeholder ikke nogen definition af begrebet ”ophørende livrente”. SRF mener, at det er hensigtsmæssigt, at definitionen findes i selve lovbestemmelserne og ikke alene i bemærkningerne til lovforslaget.

7. Seneste udbetalingstidspunkt for kapitalpension
Lovforslaget indeholder et forslag om, at kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges senest 15 år efter efterlønsalderen, dvs. p.t. en ændring fra 70 års-dagen til 75 års-dagen.

Da kapitalpensionsordninger i dag på grund af muligheden for successiv udbetaling til 40 % afgift efter det 60. år reelt fungerer på samme måde som en ratepension, bortset fra beskatningsformen ved udbetaling og fradragsværdien ved indbetaling, taler dette efter SRFs opfattelse for at harmonisere sidste udbetalingsdag, så den som for ratepensionsordninger fastsættes til 25 år efter opnåelse af efterlønsalderen.

8. Forenkling af kapitalpensionsreglerne
SRF hilser med tilfredshed forslaget om forenkling af reglerne for indskud på kapitalpension, således at det alene fremover er det beløbsmæssige maksimum der begrænser indskud på kapitalpension.

Rent administrativt skal SRF gøre opmærksom på, at den hidtidige ordning som indebærer, at pensionsselskabet ved tilbagebetaling af for store indskud på kapitalpension eller overførsel af sådanne for store indskud til en anden fradragsberettiget pensionsordning, skal foretage en manuel indberetning til SKAT, typisk ved anvendelse af blanket 07.051, bør ændres til en elektronisk løsning, således at pensionsselskabet kan indberette en tilbagebetaling eller overførsel elektronisk til SKAT, og således at en overførsel til en ratepension eller livrente automatisk medfører en ændring af skatteyderens årsopgørelse for det pågældende år.

9. Sproglige bemærkninger mv.
Af bemærkningerne til § 1 nr. 22-24, 26 og 38 fremgår i 7. afsnit: ”For det andet kan det overskydende beløb overføres til en anden pensionsordning, bortset fra en ophørende livrente, omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven”. Ordene ”bortset fra en ophørende livrente” er overflødige, idet en sådan overførsel ikke vil medføre fradragsret, når de ophørende livrenter er under fradragsbegrænsningsreglen.

Eksemplet i 9. afsnit af bemærkningerne er misvisende. Når der indbetales privat 100.000 kr. og 50.000 kr. fra arbejdsgiveren, er der skattemæssigt indskudt i alt 100.000 kr. + 46.000 kr. på ratepension, idet arbejdsgiverens indbetaling skal reduceres med AM-bidraget på 8 % inden det sammenholdes med fradragsloftet. Da indskud på arbejdsgiverordningen går forud for det private indskud fradragsmæssigt betyder eksemplet, at der er bortseelsesret for de 46.000 kr. og fradragsret for 54.000 kr. af det private indskud. De overskydende 46.000 kr. af det private indskud kan ikke blot som i eksemplet vælges overført til en livsvarig livrente, men også til en kapitalpension, hvis der er plads til yderligere indskud på kapitalpension inden for fradragsbegrænsningen for disse ordninger.

I bemærkningerne til § 1 nr. 39, 1. afsnit er der et overflødigt ”på”.

10. Tilbagebetaling fra kapital- og ratepensioner – maks. 500 kr. i renter
Af den foreslåede § 21 A stk. 3 fremgår (som i den hidtidige bestemmelse, men nu med udvidelse til også at omfatte indskud på ratepensionsordninger mv.), at der ved ophævelse af ordningen kan tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen mv. med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr.

SRF skal foreslå, at denne bestemmelse udgår. Dels er der i forvejen hjemmel til at der kan ske afgiftsfri eller for ratepensionsordningers vedkommende skattefri tilbagebetaling af beløbene, og dels er det efter formuleringen tvivlsomt for hvilket år, de påløbne renter skal opgøres, ligesom der ikke findes bestemmelse om, at renterne er skattefri. Efter SRFs opfattelse har bestemmelsen om tilbagebetaling af påløbne renter på maks. 500 kr. ikke været anvendt i praksis og bestemmelsen er derfor overflødig.

11. Fradrag på kapitalpensionsordninger uanset tidligere afgiftsberigtigelse - overgangsreglen
Af overgangsreglen i lovforslagets § 2 stk. 4 fremgår, at reglen om, at der fremover kan foretages fradrag for indskud på kapitalpension selvom der tidligere – efter det 60. år – er sket afgiftsberigtigelse af udbetaling fra kapitalpension med 40 %, først skal gælde for kapitalpensionsordninger, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2010 eller senere.

Da ændringen af bestemmelserne er begunstigende, og da lovforslaget betyder at fradragsbegrænsningen opretholdes i tilfælde, hvor udbetalingen til 40 % er sket før den 1. januar 2010, uden at de modsvarende bestemmelser i PBL § 21 B om afgiftsfri tilbagebetaling eller overførsel til anden ordning tilsvarende videreføres (lovforslagets § 1 nr. 40 om ophævelse af PBL § 21 B gælder fra indkomståret 2010), foreslår SRF, at overgangsreglen ændres, så de nye regler gælder for indskud på kapitalpension for indkomståret 2010 eller senere.

Dette vil også rent systemmæssigt være en enklere løsning, idet de særlige spærrekoder, der medfører at fradrag nægtes herefter kan afskaffes fra indkomståret 2010.

12. Overgangsregler – sproglige bemærkninger
Af overgangsreglen i lovforslagets § 2 stk. 7, 2. pkt. fremgår, at ”Beløbet kan i stedet udbetales til forsikringstageren eller kontohaveren uden afgiftsberegning i det omfang, ordningen er oprettet før den 20. marts 2009 eller senere”. SRF antager, at der menes ”i det omfang, ordningen er oprettes før den 20. marts 2009”.
Af sidste pkt. i § 2 stk. 7 fremgår, at ”Overførsel eller udbetaling skal ske den første dag i indkomståret 2010”. SRF skal gøre opmærksom på, at en sådan regel ikke kan administreres, idet den første dag i indkomståret 2010 ved kalenderårsregnskab er den 1. januar 2010, hvor pensionsinstitutter typisk ikke har åbent, ligesom der heller ikke er tale om en bankdag, hvor en udbetaling kan finde sted. Der er tilsvarende bestemmelse i § 2 stk. 9.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til ændring af en række love som konsekvens af forslaget til ny aktie- og anpartsselskabslov.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne lovforslag, udover at foreningen

• alene har forholdt sig til ændringerne på Skatteministeriets område
• hilser det velkomment at regelsættet omkring udformningen af Ligningslovens § 16E sker som en værnsregel
• er af den opfattelse at afskaffelsen af Skattekontrollovens § 3 A er fornuftig, når baggrunden er at der indføres regler om indberetning af aktionæroplysinger til et ejerregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm, Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat

Emne:
Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – Fair Play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Overordnede bemærkninger

SRF hilser lovforslaget velkomment. Lovforslaget indeholder efter SRFs opfattelse en række gode initiativer til forbedringen af indsatsen mod skatte- og afgiftsunddragelse.

SRF finder det positivt, at elementerne i lovforslaget er så konkrete, at de retter sig mod konkrete eksisterende problemstillinger i skatte- og afgiftskontrollen, herunder at de enkelte elementer i lovforslaget er så tydelige, at de i deres grundtanke – uden videre tolkning – kan inddrages i indsatsen mod skatte- og afgiftsunddragelsen

SRF har bemærkninger til følgende områder i lovforslaget:

Mulighed for at pålægge virksomheden/virksomhedsindehaveren daglige bøder, hvis ikke et forudgående påbud eller pålæg om at følge nærmere anviste regler i skatte- og afgiftslovgivningen efterkommes

Det fremgår af lovforslaget for dette regelsæt, at ønsket med sådanne daglige bøder – i modsætning til ”almindelige bøder”” – er at få et redskab, der er mere smidigt, mere konsekvent og som er hurtigere anvendeligt i forhold til at få virksomhederne til at følge de regler, som de udstedte påbud vedrører.

Det fremgår af lovforslaget at for at lægge vægt bag de påbud, der måtte udstedes – og for at presse virksomhederne til at følge det, skal der – når virksomheden ikke efterkommer påbuddet inden for en fastsat frist – kunne pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

SRF er enig i denne fremgangsmåde og finder dette kontrolværktøj egnet til igangsætte en proces om korrekt regnskabsføring m.m. hos de virksomheder, som lovforslaget forventes at gælde for.

Som lovforslaget foreligger, så er de daglige bøder beregnet til at sikre at et påbud efterleves. Det betyder i praksis, at en virksomhed der har fået et påbud overfor SKAT skal dokumentere at påbuddet efterleves for at undgå de daglige bøder.

Efter Skatterevisorforeningens opfattelse er det uhensigtsmæssigt at skulle bruge regelsættet om daglige bøder, hvor det i en given sag med påbud og efterfølgende pålæg af daglige bøder nogen tid efter at virksomheden har dokumenteret at påbuddet på dette tidspunkt er efterkommet, konstateres at det givne påbud reelt ikke overholdes – for eksempel ved en senere kontrolaktivitet i virksomheden.

I et sådant tilfælde finder SRF, at med baggrund i lovforslagets ordlyd om et smidigt, konsekvent og hurtigt anvendeligt kontrolværktøj, ville disse intentioner yderligere blive opfyldt, hvis der blev givet skattemyndighederne mulighed for i disse tilfælde på stedet i forbindelse med konstateringen af at det givne pålæg ikke længere efterkommes at kunne udstede en form for ”kontrolafgift”, i stedet for at skulle starte forfra på sagsbehandlingen med pålæg/påbud og efterfølgende daglige bøder.

Det er SRFs opfattelse at en sådan kontrolafgift, der skulle betales straks og uden ophold – eventuelt i form af udlæg af virksomhedens kassebeholdning – ville have stor indvirkning på, om et givet påbud også reelt ville blive efterkommet og overholdt af virksomheden og ikke kun blive efterkommet umiddelbart efter at SKAT har givet pålægget.

Denne kontrolafgift for manglende overholdelse af et påbud kunne så efterfølges af et nyt påbud med mulighed for pålæg af daglige bøder.

For øge ”konsekvenseffekten” af dette regelsæt, kunne det være et forslag, at lade kontrolafgiften i nogle tilfælde være afhængig af, hvilke beløbsstørrelser der er konstateret i de konkrete sager. Det vil antageligt være uden væsentligt effekt at pålægge en kontrolafgift på eksempelvis 5.000 kr. i sager, hvor der er tale om væsentlige mangler ved regnskabsføringen og hvor der tale om udeholdte beløb, der i forhold til kontrolafgiftens størrelse, må anses for væsentlige.

Om reglerne om frikørsel af hyrevogne

Det fremgår af lovforslaget, at der, for at bilen anses som frikørt, fastsættes krav om et vist antal indkørte/besatte km, hvor der har været taxameter-registrerede kunder i hyrevognen.

SRF finder, at denne regel kunne suppleres men et krav om dokumentation for, at indtægten for de indkørte/besatte km også reelt er blevet indtægtsført for at bilen kunne anses som frikørt.

Dette kunne ske enten i form af udskrift af virksomhedens bogføring eller i form af en nærmere fastlagt erklæring fra virksomhedens revisor.

På denne måde sikres det, at der også reelt er beskattet den omsætning, der hidrører fra de besatte/indkørte km, der giver hyrevognen status som frikørt.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Lovforslag om ændringer af selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af rentebegrænsningsreglerne m.v.) i høring. Dele af lovforslaget har tidligere været i høring.

Foreningens svar:
Foreningen har ikke yderligere kommentarer ud over de allerede afgivne.

Emne:
Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Justeringer)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Forslagets § 2 nr. 7 om anvendelse af § 15 D på begrænset skattepligtige indeholder alene mulighed for at personer, der er begrænset skattepligtige efter KL § 2 stk. 1 nr. 1 eller § 2 stk. 2 kan anvende § 15 D.

Det betyder, at personer der er arbejdsudlejede (begrænset skattepligtige efter KL § 2 stk. 1 nr. 3) eller er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 21 stk. 2, ikke får mulighed for at pensionsordninger omfattes af § 15 D og dermed ikke får bortseelsesret for eventuelle arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i udlandet.

Skatterevisorforeningen bemærker, at disse personer – på samme vis som de ”almindeligt” begrænset skattepligtige – har bortseelsesret for evt. arbejdsgiverindbetalinger til danske pensionsordninger.

Det må derfor anses som en fejl, at de arbejdsudlejede og kulbrinteskattepligtige personer ikke er medtaget i lovforslaget.

Forslagets § 3 stk. 4 om ikrafttræden indebærer, at § 2 nr. 7 finder anvendelse på personer, der bliver begrænset skattepligtige den 1. januar 2009 eller senere.

De oprindelige regler i § 15 D har imidlertid virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark den 1. januar 2008 eller senere.

Da ændringen af § 15 D til også at omfatte begrænset skattepligtige alene medfører en lempeligere behandling af de pågældende skatteydere ses det ikke, hvorfor ændringen ikke også skulle have virkning tilbage fra den 1. januar 2008.

Får ændringen ikke tilbagevirkende kraft vil der som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (generelle bemærkninger pkt. 3.2.2.2.) være tale om en forskelsbehandling, der ”vil kunne anses for en tilsidesættelse af Danmarks forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v.” i perioden 1. januar til 31. december 2008.

Af de generelle bemærkninger pkt. 3.2.6.1. om gældende regler vedr. tilbagesøgning af afgift ved tilbagebetaling af ikke-fradragsberettigede kapitalpensionsindbetalinger fremgår (vedr. tilfælde, hvor der er tale om overskridelse af den personlige indkomst eller maksimumsgrænsen): ”Eventuelt overskydende beløb kan dog bl.a. kræves tilbagebetalt.

Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften ikke søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen”. Tilsvarende fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 2 nr. 10 og 11: ”Imidlertid er der ikke i § 21 A som i § 21 B hjemmel til tilbagebetaling af afgift, uagtet at en tilsvarende situation vil kunne opstå i tilfælde omfattet af § 21 A”

Så vidt Skatterevisorforeningen er bekendt med SKATs administration af den hidtidige bestemmelse i § 21 A, er der også hidtil uden udtrykkelig hjemmel hertil sket ændring af afgiftsberegningen, hvis der er sket afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen inden anmodningen om afgiftsfri tilbagebetaling er rejst over for pensionsinstituttet.

Det må derfor alene anses for en præcisering af gældende praksis, at det tilføjes i § 21 A, at afgiftsberegningen kan ændres, hvis kapitalpensionsordningen i mellemtiden er blevet afgiftsberigtiget.

Skatterevisorforeningen ønsker at fremhæve, at den kommende omlægning af pensionsbeskatningen, således at der kan tegnes fradragsberettigede pensioner i udlandet, og pensionsafkastskatten beregnes på et individ grundlag vil stille store krav til administrationen og kræve, at der fra starten opbygges en effektiv og smidig kontrol.

Til dette kræves der fagligt kompetente medarbejdere, herunder medarbejdere, der kan gennemføre den fornødne systemrevision for pensionsinstitutter m.v. , samt betydelige ressourcer til kontrol af, at pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter og pengeinstitutter, skatte- og afgiftsmæssigt behandles korrekt.

Da det for de pågældende institutioner bliver tale om noget helt nyt, og for de pågældende pensionsopsparere også er nye regler, må der forventes en betydelig vejledningsopgave, men også en betydelig efterfølgende kontrol, idet eventuelle fejl i de første år, vil fortsættes, hvis der ikke foretages korrektion.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

Hovedformålet med forslaget er at justere de omfattende ændringer af selskabsbeskatningen, som Folketinget vedtog i foråret 2007, og som bl.a. indførte nye regler om begrænsning af selskabers adgang til fradrag for nettofinansieringsudgifter og udvidede CFC-beskatningen til at omfatte alle finansielle datterselskaber.

Forslaget indebærer bl.a. en udvidet adgang til fradrag for kurstab på fordringer, og at varedebitorer opstået ved salg af tjenesteydelser kan medregnes ved opgørelsen af fradragsloftet. Derved undgås, at velkonsoliderede virksomheder og selskaber, der leverer tjenesteydelser, utilsigtet får beskåret deres fradrag for nettofinansieringsudgifter

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Lovforslaget indeholder diverse justeringer og præciseringer af reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse SKAT jfr. forslagene til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7 og fusionsskattelovens §§ 15 b, stk. 8 og 15 d, stk. 8.

Lovforslagets § 2, nr. 3 og § 3, nr. 3 og 5 indeholder regler om succession i kravene - herunder begrænsning i muligheden for skattefri udlodning fra den oprindelige omstrukturering ved eventuelle efterfølgende omstruktureringer.

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 2, at disse dele af lovforslaget skal træde i kraft fra indkomståret 2009.

Det fremgår af lovforslagets punkt 4,2 (side 20), at der ved disse ændringer er tale om præciseringer af hidtil gældende retstilstand, jfr. Skatterådets afgørelse SKM2007.922 SR.

Skatterevisorforeningen hæfter sig ved, at præciseringerne først skal gælde fra indkomståret 2009.

Det skaber efter Skatterevisorforeningens opfattelse en unødig usikkerhed om, hvad der er gældende ret indtil ikrafttræden af de nye regler.

Spørgsmålet vil være, om Skatterådets afgørelse er gældende på dette område - ikke blot ved skattefri fusion med selskab, der ikke har deltaget i den oprindelige omstrukturering.

Hvis dette er tilfældet bør det, efter Skatterevisorforeningens opfattelse, fremgå klart af lovforslaget.

I modsat vil det kunne opfattes, som der er et hul i reglerne, der kan udbyttes inden indkomståret 2009.

Efter Skatterevisorforeningens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at de foreslåede regler på dette område træder i kraft fra indkomståret 2008, som størstedelen af de i øvrigt foreslåede regler i lovforslaget.

Som alternativ hertil kunne foreslås, at de foreslåede regler skulle gælde for omstruktureringer vedtaget efter lovforslagets fremsættelse.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og Forslag til Lov om ændring af forskellige love m.v. (Konsekvensændringer som følge af lov om indrivelse af gæld til det offentlige).

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

I forslag til ny inddrivelseslov § 2, stk. 7 er det forslået, at skatteministeren kan fastsætte en beløbsmæssig mindstegrænse, og i pkt. 10 i resumeet, fremgår det her at der foreslås en bagatelgrænse på 100 kr

Umiddelbart er det Skatterevisorforeningens opfattelse, at denne bagetelgrænse er for lavt sat, når det i forhold til andre typer krav i lovforslagets pkt. 3.7.1, fremgår, at samlede fordringer på højst 1.000 kr. kan endeligt afskrives, når der forgæves er rykket for beløbet mindst én gang. Så virker det uhensigsmæssigt, at fordi det er et kommunal krav, så skal kravet accepteres alene fordi kravet overstiger 100 kr.

Af § 10 vedr. lønindeholdelse fremgår det, at lønindeholdelsesprocenten skal beregnes på baggrund af a-nettoindkomstens størrelse. På nuværende tidspunkt opgøres indeholdelsesprocenten på baggrund af nettoindkomsten, hvor også overskud af virksomhed indgår. Hvis den fremover kun skal opgøres på baggrund af a-nettoindkomst, vil f. eks. erhvervsdrivende, som både har overskud af virksomhed og en a-indkomst ikke kunne lønindeholdelse med så stor en procentdel, som hvis indtægten udelukkende består af a-indkomst, hvilket antages at være uhensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven (Smidiggørelse af 60-dages reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler).

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Smidiggørelse af 60-dages reglen

Skatterevisorforeningen hilser forslaget om at forenkle regelsættet omkring 60-dages velkomment. Netop denne regel benyttes af mange skatteydere og erfaringer fra det daglige lignings- og kontrolarbejde viser, at denne regel afstedkommer en del spørgsmål fra skatteydere om anvendelsen af reglen.

Det fremgår af lovforslagets tekst, at ” Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdsplader, at det ikke er sandsynligt, at befordringen vil falde uden for stk. 1, antages det, at stk. 1 er opfyldt.”

Skatterevisorforeningen finder, at det i forbindelse med denne formulering skal tydeliggøres, hvilke slags kørselsmønstre lovforslaget har til intention at skulle omfatte.

Som ordlyden foreligger, så finder Skatterevisorforeningen at der er en række momenter i lovforslaget, der kan give anledning til – antagelig unødvendige – diskussioner om reglens udstrækning.

Der henvises i den forbindelse særligt til ordene ”mange forskellige arbejdspladser” samt ”uden videre antages, at 60-dages reglen er opfyldt”.

Skatterevisorforeningen finder – for at undgå unødvendige tvistigheder om antallet af arbejdsplader – at det bør tydeliggøres hvor mange arbejdspladser, der skal være tale om, før en skatteyder anses for at være omfattet af den foreslåede regel i ligningslovens § 9, stk. 3.

I den forbindelse bør det også afklares, hvorvidt der skal være tale om en form for godkendelsesordning hos SKAT ved vurderingen af om antallet af arbejdspladser for den enkelte skatteyder for at kunne være omfattet af § 9, stk. 3, eller om det helt er op til den enkelte skatteyder på forhånd at vurdere om der er tale om så mange arbejdspladser, at reglen kan anvendes

Med anvendelsen af formuleringen ”uden videre antages” finder Skatterevisorforeningen, at det er den enkelte skatteyder, der som udgangspunkt selv har opfattelsen for og afgørelsen af, hvornår kørselsmønstret er sådan at 60-dages reglen efter § 9 stk. 3 er opfyldt.

Det vil alene være i de tilfælde, hvor SKAT ved en kontrol eller efter anden information bliver bekendt med at kørselsmønstret ikke er tilstrækkeligt omfattende, at reglen om udarbejdelse af fremtidigt kørselsregnskab finder anvendelse.

I alle andre tilfælde vil den pågældende skatteyder være overladt til egen vurdering og dømmekraft med hensyn til anvendelse af disse regler eller ej. Dette vil indebære at en række skatteydere må antages at benytte reglerne – enten forsætligt eller uforsætligt – uden at kunne opfylde de krav til kørselsmønster, der fremgår af lovforslagets tekst.

De skatteydere, der anser sig for omfattet af dette regelsæt vil derfor kunne benytte reglerne selvom de ikke er omfattet af regelsættet indtil denne fejlanvendelse eventuelt opdages.

Skatterevisorforeningen finder det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at det bør indtænkes at sikre en metode til at alene de skatteydere, der opfylder kravene til kørselsmønster efter reglen, får mulighed for at anvende reglen

Indførelse af dagsafgift for privat anvendelse af varebiler

Skatterevisorforeningen bemærker sig, at det at lovteksten fremgår at told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der betales dagsafgift. Med denne formulering åbnes der for at SKAT kan afvise/nægte at udstede dagsbeviser efter denne regel. Hvis det er hensigten med formuleringen, bør det tydeliggøres i hvilke situationer, hvor SKAT – udover reglen om højst 10 dage pr. kalenderår - skal afvise at udstede dagsbeviserne.

For at undgå tvivlsspørgsmål om fortolkningen af antallet af dage bør det tydeliggøres, hvornår ”en dag” efter denne regel regnes fra; skal det være fra døgnets begyndelse eller kan det eventuelt være på tidspunktet for starten på den private kørsel der er betalt for med dagsbeviset eller et tredje tidspunkt – for eksempel kl. 8.00 ?

Dette vil i særlig grad være relevant, hvis der købes dagsbeviser for en periode der overstiger én dag – f.eks. en ferietur e.l.

Skatterevisorforeningen finder, at det i forbindelse med udformningen af dagsviserne bør sikres, at dagsbeviserne indeholder så tilstrækkeligt med oplysninger til, at en kontrol af dagsbeviset med det samme kan afklare rigtigheden af dagsbeviset. Eksempelvis bør dagsbeviset indeholde oplysning om udstedelsesdato, bilens indregistreringsnummer, hvilken dag af de 10 dage dagsbeviset er købt for, herunder om der er købt for flere dage i træk.

Skatterevisorforeningen antager, at købet af dagsbeviset skal administreres af en elektronisk/internetbaseret løsning. Det bør herved sikres, at det teknisk ikke kan lade sig gøre at købe mere end 10 dagsbeviser pr. bil, således at dagsbevis nr. 11 i et kalender år for en bil ikke kan forekomme.

Det bør ligeledes sikres, at både SKAT og Politiet uden videre kan få adgang til oplysningerne om omfanget af solgte dagsbeviser pr. bil i forbindelse med deres kontrolarbejde.

I den forbindelse finder Skatterevisorforeningen, at det bør tydeliggøres hvad konsekvenser af ikke at have købt et dagsbevis i forbindelse med den private benyttelse af en ellers erhvervsmæssig bil.

Konsekvenserne af manglende dagsbevis bør efter Skatterevisorforeningens opfattelse ikke være en ordensbøde eller en mulighed for den erhvervsdrivende at købe et dagsbevis med tilbagevirkende kraft, men at bilen – uanset omfanget af den private kørsel – med det samme bliver et driftsmiddel med både privat og erhvervsmæssig anvendelse med de konsekvenser for moms, skat og privatbenyttelsesafgift, der følger heraf.

Det fremgår af lovforslaget, at dagsbeviset skal medbringes under kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet eller told- og skatteforvaltningen. Skatterevisorforeningen finder at der – hvis told- og skatteforvaltningens kontrol af dagsbeviserne skal være effektiv – bør indføres et regelsæt, der giver told- og skatteforvaltningen adgang til at standse et køretøj med henblik på kontrol af dagsbeviserne.

Som reglerne er i dag, så har told- og skatteforvaltningen ikke hjemmel til at standse et køretøj, men er henvist til alene at foretage kontrol af dagsbeviserne, når anden myndighed – eksempelvis politiet – har standset køretøjet.

Told- og skatteforvaltningen kan i sagens natur ikke foretage kontrol af dagsbeviset, hvis bilen ikke er bragt til standsning.

Et sådant regelsæt vil ikke alene være til gavn ved kontrol af dagbeviserne, men vil også være til gavn for andre kontroller som for eksempel anvendelse af biler på gule plader i strid med reglerne og lignende.

Det fremgår af den foreslåede formulering af § 9 stk. 4, at betalingen for dagsbeviset dækker alle tilsvar, der følger af den private benyttelse af og rådighed over køretøjet den pågældende dag.

Ud fra en praktisk synsvinkel finder Skatterevisorforeningen denne løsning meget enkel og velegnet, men samtidig åbner denne formulering op for en række spørgsmål.

Vil en bil, der har været anvendt og/eller været til rådighed for privat kørsel, og hvor der købt dagsbevis(er) fortsat være et fuldt erhvervsmæssigt driftsmiddel i relation til eksempelvis virksomhedsskatteloven, afskrivningsloven, investeringsfondsloven og statsskatteloven ? Eller vil bilen efter brugen til privat kørsel efter dagsbeviserne pludselig være et blandet anvendt driftsmiddel med de konsekvenser der følger heraf ?

Dette fremgår efter Skatterevisorforeningens opfattelse ikke klart af lovforslaget, det alene taler om at dagsbeviset dækker de tilsvar, der følger af den private anvendelse, og som Skatterevisorforeningen mener må være moms, privatbenyttelsesafgift, driftsudgifter, afskrivninger og lignende, men ikke de eventuelt afledte konsekvenser i de nævnte love.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død) (L 167)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Skatterevisorforeningen hilser lovforslaget velkommet med henvisning til, at der med lovforslaget sikres grundlag for en mere ensartet behandling – og dermed beskatning – af generationsskifte i levende live og ved død.

Det er Skatterevisorforeningens opfattelse, at der med de ændringer, som lovforslaget indeholder, sker en række lempelser/tilpasninger, der gør arbejdet med og praktiseringen af disse regler enklere og lettere for både borgere/virksomhederne og de skattemedarbejdere, der arbejder med disse regelsæt.

Skatterevisorforeningen kan tilslutte sig forslaget om, at der altid skal kunne succederes i den erhvervsmæssige del ved overdragelse af en blandet benyttet ejendom.

Herved bliver der overensstemmelse mellem successionsreglerne i kildeskatteloven og dødsboskatteloven og genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens §6A. I genanbringelsesreglerne efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A blev det tidligere gældende krav om minimum 50% erhvervsmæssig brug ophævet ved lov nr. 958 af 20/12 1999.

Det er imidlertid Skatterevisorforeningens opfattelse, at formålet med lovændringen på dette punkt ikke kommer til udtryk i forslaget til ændringen af lovbestemmelserne.

Bestemmelsen i dødsboskattelovens § 29, stk. 2 er en særregel, der begrænser adgangen til succession ved overdragelse af fast ejendom. Det følger af § 29, stk. 2, 1. pkt., at der ikke kan succederes i fast ejendom.

I § 29, stk. 2, 2. pkt. gives der imidlertid mulighed for succession, hvis ejendommen anvendes over 50% erhvervsmæssigt.

Ved lovforslaget ophæves 2. pkt. Dette medfører umiddelbart, at fast ejendom helt udelukkes fra succession efter § 29.

Det foreslås derfor, at 2. pkt. ændres til:

"1. pkt. gælder dog ikke i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed."

I kildeskattelovens §33C bør der ske en tilsvarende tilrettelse, idet der ved forslaget til ophævelse af §33C, stk. 1, 3. pkt. mangler en bestemmelse om, at der kan succederes i den erhvervsmæssige del af en ejendom.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til lov om skattenedslag for seniorer (L 160) og forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af skattenedslag for seniorer) (L 161) i høring.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Det er Skatterevisorforeningens opfattelse, at lovforslaget - som det foreligger - medfører at der indføres en række komplicerede regler for at bringe seniornedslaget i anvendelse.

Skatterevisorforeningen finder, at der på baggrund af disse komplicerede regler må påregnes at skulle anvendes mange ressourcer i forbindelse med indførelsen af reglerne om skattenedslaget for seniorer, særligt til administration af regelsættet herunder vejledning, bindende svar og vejledning.

Skatterevisorforeningen hæfter sig derfor ved at det af bemærkningerne til lovforslaget, punkt 5.1 fremgår, at skønnet over det årlige ressourceforbrug for SKAT i forbindelse med den løbende understøttelse af seniornedslaget på 8 årsværk fra 2009 og frem er et skøn forbundet med usikkerhed.

Det er derfor vanskeligt at afgøre, om de i lovforslaget skønnede omkostninger er tilstrækkelige. Skatterevisorforeningen kan frygte, at antallet af årsværk, der skal anvendes i forbindelse med seniornedslaget, vil vise sig at være endda noget større end de anførte 8 årsværk

Det fremgår af lovforslaget, at der for lønmodtagerne skal der etableres et omfattende system til håndtering af, om disse opfylder kravet til fuldtidsbeskæftigelse.

For honorarmodtagere, lønmodtagere med forskudt indkomstår og selvstændige erhvervsdrivende er der til gengæld ingen arbejdstidskrav.

Skatterevisorforeningen noterer sig, at der sker således en forskelsbehandling mellem disse persongrupper.

Selvstændige erhvervsdrivende der i stedet for at sælge virksomheden vælger at bortforpagte den, vil således kunne opnå skattenedslag, uanset ejeren overhovedet ikke har ydet aktiv arbejdsindsats.

Tilsvarende vil lønmodtagere med forskudt indkomstår (typisk ægtefæller til erhvervsdrivende) ikke skulle opfylde noget arbejdstidskrav for at være berettiget til skattenedslag, jævnfør lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 1.

For at undgå det stramme regelsæt omkring arbejdstidskravet for lønmodtagere og for at undgå forskelsbehandlingen i forhold til personkredsen, der ikke er omfattet af arbejdstidskravet, kunne Skatterevisorforeningen foreslå, at arbejdstidskravet helt udgår af lovforslaget.

Det ville betyde en betydelig forenkling af regelsættet, hvilket må antages at medføre et mindre forbrug af ressourcer til administration, vejledning og klagebehandling af forhold omkring seniornedslaget.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre skatte- og afgiftslove (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair play III).

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Overordnede bemærkninger
SRF hilser lovforslaget velkomment. Lovforslaget indeholder efter SRFs opfattelse en række gode initiativer til forbedringen af indsatsen mod skatte- og afgiftsunddragelse.

SRF finder det positivt, at elementerne i lovforslaget er så konkrete, at de retter sig mod konkrete eksisterende problemstillinger i skatte- og afgiftskontrollen, herunder at de enkelte elementer i lovforslaget er så tydelige, at de i deres grundtanke – uden videre tolkning – kan inddrages i indsatsen mod skatte- og afgiftsunddragelsen.

SRF har bemærkninger til følgende områder i lovforslaget:

Hæftelse for underleverandørers manglende indeholdelse af A-skat m.v.
Det er SRFs opfattelse, at modellen fra lovforslaget om Fair-Play II omkring bekæmpelse af momskarruseller som udgangspunkt er egnet til brug ved hæftelse af underleverandørers manglende indeholdelse af A-skat m.v.

SRF finder dog, at der vil være en forskel fra momskarruselsagerne til ”underleverandørsagerne” som gør, at der rejser sig en række spørgsmål til anvendelsen af det foreslåede regelsæt i den ”almindelige” skatte- og afgiftskontrol. Det vil efter SRFs opfattelse primært være antallet af sager, som reglerne vil finde anvendelse på.

Det fremgår af lovforslaget, hvis det konstateres, at en virksomhed har aftaget varer fra en sælger, som groft uagtsomt eller forsætligt ikke har indeholdt moms, kan aftagervirksomheden komme til at hæfte solidarisk for momsen.

SRF finder, at det bør tydeliggøres, hvilke subjektive/objektive forhold, der skal være tilstede – herunder i hvilket omfang - for at en underleverandør må siges groft uagtsomt eller forsætligt ikke at have indeholdt moms i relation til den foreslåede bestemmelse.

SRF finder, at det også bør tydeliggøres på hvilket tidspunkt den grove uagtsomhed eller forsætlighed i relation til den foreslåede bestemmelse for ”sælgervirksomheden” indtræder, og den foreslåede bestemmelse så kan anvendes.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 17, at skattemyndighederne skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til en række væsentligt oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af.

SRF finder, at bør afklares om den foreslåede bestemmelse om solidarisk hæftelse er forenelig med reglen i skatteforvaltningslovens § 17 – således at forstå, om skattemyndighederne overtræder tavshedsbestemmelsen ved at oplyse aftagervirksomheden om, at underleverandører groft uagtsomt eller forsætligt ikke har indeholdt moms.

Det fremgår af lovforslaget, at det gøres til en betingelse for en eventuel solidarisk hæftelse for aftagervirksomheden, at den forinden har fået en notifikation (påbud).

Ud fra en præventiv synsvinkel er det SRFs opfattelse, at det foreslåede regelsæt kommer til at virke således, at der i første omgang gives en ”advarsel” (notifikation) til aftagervirksomheden, og først ved en manglende overholdelse af notifikationen vil en solidarisk hæftelse forekomme.

Når der henses til den type virksomheder, som regelsættet tilsigter at ramme, er det SRFs opfattelse, at regelsættet vil virke mere effektivt, hvis den solidariske hæftelse indtraf allerede ved første overtrædelse, det vil sige på det tidspunkt, hvor virksomheden efter lovforslaget ville modtage en notifikation.

Dette kunne eksempelvis ske i sager, hvor den unddragne moms fra sælgervirksomheden var af en vis (og fastsat) beløbsstørrelse.

Dermed gøres dette kontrolværktøj efter SRFs opfattelse mere ”skarpt” overfor de virksomheder som lovforslaget tilsigter at ramme.

SRF lægger også vægt på, at for at dette regelsæt opfattes som effektivt, bør der ske opfølgninger på de udstedte notifikationer for at se, om der hos aftagervirksomheden indtræder forsæt. Denne opfølgning bør være en indbygget og fasttømret bestanddel af arbejdet med notifikationerne.

Om selve indholdet af en notifikation finder SRF, at det bør tydeliggøres, hvorvidt en udstedt notifikation er endelig eller ej. SRF mener hermed, at der kan forekomme situationer, hvor der sker en fejl eller forglemmelse fra skattemyndighedernes side af en eller flere af de forhold, der begrunder en notifikation. Kan der i disse situationer udstedes en rettelse/tilføjelse til notifikationen eller ej ?

Omvendt kan det også forekomme, at en virksomhed efter en tid med notifikationen kan være i en sådan situation, at en notifikation på flere forhold forekommer overflødig. Kan der i sådanne tilfælde ske en ”indskrænkning” af notifikationens omfang og indhold, så den er i overensstemmelse med de faktiske forhold ?

SRF vil endvidere foreslå, at der hos skattemyndighederne udarbejdes et ”sagskatalog”, så der sikres en ensartet administration og anvendelse af notifikationspunkterne.

Mulighed for at virksomheden/virksomhedsindehaveren en kontrolafgift for manglende overholdelse af regnskabsregler m.m.
Det fremgår af lovforslaget for dette regelsæt, at ønsket med en kontrolafgift er – i modsætning til en bøde – at få et redskab, der er mere smidigt, mere konsekvent og som er hurtigere anvendeligt i forhold til at få virksomhederne til at følge regnskabsbestemmelserne.

Det fremgår af lovforslaget at kontrolafgiften betales senest en måned efter udstedelsen heraf.

Med baggrunden i lovforslagets ordlyd om et smidigt, konsekvent og hurtigt anvendeligt kontrolværktøj finder SRF, at disse intentioner yderligere vil blive opfyldt, hvis der blev givet skattemyndighederne adgang til på stedet i forbindelse med udstedelsen af kontrolafgift, at kræve kontrolafgiften betalt straks og uden ophold – eventuelt i form af udlæg af virksomhedens kassebeholdning.

SRF finder det mere effektivt ved en afregning af kontrolafgiften med det samme frem for – efter en måneds respittid – at skulle igangsætte en inddrivelsessagsbehandling i de tilfælde, hvor kontrolafgiften ikke er betalt inden for den foreslåede frist.

For øge ”konsekvenseffekten” af dette regelsæt, kunne det være et forslag, at lade kontrolafgiften i nogle tilfælde være afhængig af, hvilke beløbsstørrelser der er konstateret i de konkrete sager. Det vil antageligt være uden væsentligt effekt at pålægge en kontrolafgift på 5.000 kr. i sager, hvor der er tale om væsentlige mangler ved regnskabsføringen og hvor der tale om udeholdte beløb, der i forhold til kontrolafgiftens størrelse, må anses for væsentlige.

Om administrativ fratagelse af næringsbrev indtil en verserende sag ved domstolene er endelig afgjort
Som det fremgår af lovforslaget, så er fratagelsen af et næringsbrev et meget voldsomt indgreb, og reglen foreslås anvendt med stor forsigtighed.

Til dette bemærker SRF, at denne forventede beskedne anvendelse af reglen ikke er helt i tråd med den grundlæggende tankegang i Fair-Play III, der jo netop retter sig mod de virkelige modspillere.

Herudover bemærker SRF, at det beskrevne regelsæt alene indeholder sanktioner for virksomheder, der allerede besidder et næringsbrev.

Det foreslåede regelsæt indeholder ikke sanktioner af denne art for virksomheder, der ikke er i besiddelse af et næringsbrev.

Til dette kunne man forestille sig følgende scenarie:

En fødevarebutik får en bøde for ikke at have næringsbrev.

Forhistorie:

Først var SKAT på kontrol

Så gav SKAT besked til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om manglende næringsbrev

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender besked videre til politiet, som gav virksomheden bøde efter 1/2-års ventetid

Nyt kontrolbesøg - virksomheden har stadig ikke næringsbrev.

Skat har fået oplyst ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der sagen ikke har ændret sig. I stedet ville det være mere rigtigt, at kunne lukke virksomheden på stedet - måske tvangsafmelde, så den kunne straffes hårdere for uregistreret virksomhed.

SRF vil foreslå, at der i lovforslaget indtænkes en model, der sikrer skattemyndighederne et smidigt, konsekvent og hurtigt anvendeligt kontrolværktøj til – i yderste konsekvens – at foranledige en hurtig nedlukning af forretningsstedet – både i de tilfælde, hvor der forefindes et næringsbrev og i de tilfælde, hvor næringsbrevet ikke forefindes.

Om inddragelse af personskatter ved vurdering og opgørelse af sikkerhedsstillelse
SRF mener, at det bør præciseres, hvordan virksomhedens overskud opgøres i relation til kildeskattelovens § 41, 50 og 51, når der henses til om den pågældende skatteyder vælger at anvende reglerne i virksomhedsskatteloven eller ej – det vil sige, om overskuddet opgøres efter virksomhedsskattelovens regler eller efter personskattelovens regler.

Det vil således i mange tilfælde være afgørende for overskuddets størrelse i relation til dette regelsæt om virksomhedens renteudgifter i denne forbindelse skal påvirke overskuddet.

Om reglerne om frikørsel af hyrevogne
Det fremgår af lovforslaget, at der, for at bilen anses som frikørt, fastsættes krav om et vist antal indkørte/besatte km, hvor der har været taxameter-registrerede kunder i hyrevognen.

SRF finder, at denne regel kunne suppleres men et krav om dokumentation for, at indtægten for de indkørte/besatte km også reelt er blevet indtægtsført for at bilen kunne anses som frikørt.

Dette kunne ske enten i form af udskrift af virksomhedens bogføring eller i form af en nærmere fastlagt erklæring fra virksomhedens revisor.

På denne måde sikres det, at der også reelt er beskattet den omsætning, der hidrører fra de besatte/indkørte km, der giver hyrevognen status som frikørt.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag om modernisering af skatteadministrationen

Uddrag af ministeriets høringsnotat:

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Om frivillig ordning med indberetning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning
I lovforslagets §2, nr. 8 (lovforslagets bemærkninger, afsnit 3.2.7) foreslås indført en frivillig indberetningsordning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning.

SRF foreslår, at ordningen gøres obligatorisk i stedet for frivillig.

Herved sikres, at der sker en korrekt beskatning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning gennem udlejningsbureau. En obligatorisk indberetningsordning vil medføre, at lejeindtægten for endnu flere borgere automatisk indgår i årsopgørelsen.

Ved en frivillig ordning vil sommerhusudlejere, som ikke har til hensigt at selvangive lejeindtægter, sandsynligvis ikke tilmelde sig indberetningsordningen.

SRF er klar over, at en sådan obligatorisk ordning alene vil have væsentlig effekt for de sommerhusudlejere, der anvender reglen i ligningslovens § 15 O, men ved en obligatorisk indberetning af lejeindtægterne vil skattemyndighederne få en række kontroloplysninger, der kan anvendes også over for de sommerhusudlejere, der anvender den regnskabsmæssige opgørelsesmåde af overskuddet ved udlejningen.

Sådanne kontroloplysninger vil være til gavn ved kontrolarbejdet med om sommerhusudlejeres indtægter bliver beskattet.

Som model for en obligatorisk ordning kunne de nu indførte regler i ligningslovens § 8 a og skattekontrollovens § 8 Æ om fradragsret for gaver til velgørende foreninger anvendes, således at der ikke blev givet 40% fradrag efter ligningslovens § 15 O medmindre lejeindtægten er indberettet

Om enhedsgebyr ved bindende svar
I lovforslagets §1, nr. 9 foreslås en ny affattelse af skatteforvaltningslovens §23.

SRF foreslår, at §23, sidste pkt. formuleres således:

”Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.”

Til dette bemærker SRF:

I bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.5.1 (gældende ret) anføres, at hvis spørgsmålet afvises, fordi skatteyderen ikke efterkommer en anmodning fra SKAT om at fremlægge oplysninger, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt.

Dette er ikke korrekt. Det fremgår direkte af ordlyden i §23, stk. 4, at gebyret i denne situation tilbagebetales.

Derimod er der med den gældende ret hjemmelsproblemer i skatteforvaltningsloven mht. tilbagebetaling af gebyr, hvor der ikke er tale om en afvisning efter §24, stk. 1 eller 2.

Således fremgår det ikke af skatteforvaltningsloven, om gebyr tilbagebetales ved afvisning pga. andre forhold end nævnt i §24, f.eks. hvis spørgsmålet falder uden for reglerne om bindende svar eller hvis krav om, at alle involverede parter indgiver anmodning (skatteforvaltningslovens §22, stk. 2) ikke er opfyldt.

På grundlag af et notat fra Juridisk Sekretariat i Hovedcentret 13-9-2006 administreres ordningen – i mangel af klar lovhjemmel – således, at gebyr i disse tilfælde tilbagebetales.

Tilsvarende er der ikke i skatteforvaltningsloven taget stilling til, om gebyr tilbagebetales hvis forespørger tilbagekalder anmodningen.

I praksis har denne situation været administreret således, at der sker tilbagebetaling, medmindre en egentlig sagsbehandling er påbegyndt.

Af forenklingshensyn foreslås, at der i alle tilfælde sker tilbagebetaling af gebyr, hvor sagen afvises eller tilbagekaldes.

Om begrænsning af bindende virkning af bindende svar
I lovforslagets §1, nr. 8 foreslås en ny affattelse af skatteforvaltningslovens §22, stk. 2 (tidligere stk. 3).

SRF foreslår, at 2. og 3. pkt. udgår (”Det bindende svar kan ikke strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra starten af den afgiftsperiode, ….”)

Det anses ikke for hensigtsmæssigt, at der opereres med to bindingsperioder (§22, stk. 2 og §25, stk. 1).

Det foreslås – også af forenklingshensyn – at bestemmelsen i §22, stk. 2, 2. og 3. pkt. udgår, hvorefter der alene gælder de enkle regler i §25, stk. 1, hvor bindingsperioden er 5 år (fra modtagelsen af det bindende svar).

Ikrafttræden
Det kan i øvrigt foreslås, at alle ændringer i skatteforvaltningslovens §§ 22, 23 og 25 får virkning fra 1. juli 2008 og ikke kun ændringen til den nuværende §22, stk. 3.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ændringerne i kapitel 6 er en følge af forældreansvarsloven, som trådte i kraft 1. oktober 2007. Ændringerne svarer til de ændringer, der er foretaget i gældssaneringsbekendtgørelsen pr. 1. oktober 2007.

Foreningens svar:

Emne:
Bekendtgørelse om visse regler i Pensionsafkastbeskatningsloven

Bekendtgørelsen skal udstedes med hjemmel i bestemmelser, der er foreslået i lovforslag L 10 om nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningsloven. Lovforslaget påregnes vedtaget i uge 50.

Opmærksomheden henledes på, at udkastet til bekendtgørelsen alene vedrører udenlandske penge- og pensionsinstitutter, bortset fra fastsættelsen af regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles SKAT til brug for udbetaling af kompensation for ophævelse af skattefrihed for visse indeksobligationer og faste ejendomme (kapitel 11). Bortset fra reglerne om oplysninger til brug for udbetaling af kompensation, svarer udkastet med mindre justeringer til reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 1027 af 24. oktober 2005 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.

Til orientering kan det oplyses, at der inden 2010, hvor den nye pensionsafkastbeskatningslov får virkning for ordninger i danske penge- og pensionsinstitutter, påtænkes udstedt en samlet bekendtgørelse, der skal gælde både danske og udenlandske penge- og pensionsinstitutter.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne udkast til bekendtgørelse.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent, Skatterevisor / Master i Skat

Emne:
3 bekendtgørelser om en enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure, lov nr. 405 af 8. maj 2006.

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Som følge af  L220 skal henvisningen i lovforslagets bilag 3, § 4 ændres i det omfang L 220 vedtages.

Emne:
Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af beløbsgrænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven, nye aktieavancebeskatningsregler, forenklinger m.v.)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi har bemærkninger til det modtagne lovforslag.

Foreningen har følgende bemærkninger:

Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af beløbsgrænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven, nye aktieavancebeskatningsregler, forenklinger m.v.)

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

SRF finder generelt at der er tale om et rigtigt godt revisionsarbejde af den 10 år gamle dødsboskattelov. Loven fremtræder med størstedelen af de foreslåede ændringer som en god og administrerbar speciallov, med de kompleksiteter en sådan speciallov nu engang afføder.

For så vidt angår forslaget om forhøjelse af beløbsgrænserne for skattefritagelse af dødsboer fra knapt 2,5 mio. kr. til 10 mio. kr. således at alene afdøde personer med aktiver for mere end 10 mio. i fremtiden bliver skattepligtig efter død skal det bemærkes, at det naturligvis er et politisk valg hvilket provenu, man ønsker indkrævet i forbindelse med ophørsbeskatningen ved død.

I lovforslaget er provenutabet i relation til forhøjelsen af beløbsgrænserne opgjort til 35 mio. kr. idet det dog bemærkes i bemærkningerne, at der ikke foreligger nogen tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for velunderbyggede skøn for de provenumæssige konsekvenser af disse forslag.

SRF er ikke i besiddelse af nogen statistikker på dette område, men af de tilgængelige provenustatistikker på Skatteministeriets hjemmeside kan udledes, at dødsboskatterne årligt andrager i størrelsesordenen 1,5 mia. kr (stat samt kommune). Det kan ikke herudaf udledes hvor meget af dette provenu der falder på dødsbo med en aktivmasse på under 10 mio. kr., men det forekommer umiddelbart SRF usandsynligt at langt over en milliard kroner i dødsboskat skulle falde på dødsboer med en aktivmasse på mere end 10 mio. kr., når i øvrigt henses til den typiske formuesammensætning i Danmark.

Som nævnt har foreningen dog ingen valide statistikker, hvorfor vi blot tillader os at henlede opmærksomheden på det umiddelbare misforhold mellem det samlede dødsboskatteprovenu på 1,5 mia. kr. og det skønnede provenutab på 35. mio. kr. ved forhøjelsen af grænsen til 10 mio. kr.

Som nævnt er det et politisk valg hvilken grænse der skal gælde for hvornår der skal betales skat i forbindelse med dødsfald, men SRF hæfter sig ved, at forslagets baggrund er, at der i de seneste år er konstateret en kraftig stigning i antallet af skattepligtige dødsboer, samtidig med at andelen af skattepligtige boer, som ikke betaler skat, er steget væsentligt. Det har betydet en øget administrativ belastning både for skatteyderne og skattemyndighederne, uden at det har medført nogen væsentlig forøgelse af skatteprovenuet.

SRF er enig i dette udgangspunkt men vil henlede opmærksomheden på, at der er store regionale forskelle i antallet af skattepligtige boer med og uden skatterelevante aktiver, hvilket vil have den konsekvens, at der vil kunne forekomme skatterelevante aktiver af betydelig værdi og med latente skattebyrder, der med de foreslåede regler kan afvikles i dødsboer uden skattebetaling. Dette vil også være tilfælde med ejendomme, der aldrig har været andet end erhvervsmæssigt anvendt.

Den foreslåede ændring af beløbsgrænsen forekommer herudover at ville kunne betyde store forskelle i beskatningen alt afhængig af om en erhvervsejendom sælges før eller efter dødsfaldet. I de tilfælde, hvor eksempelvis ejendomme eller måske hele virksomheder generationsskiftes grundet sygdom, der måske betyder at overdrager efterfølgende afgår ved døden, vil det have afgørende og væsentlig betydning for skattetilsvaret om overdragelsen aftales inden eller efter dødsfaldet.

Der vil således for virksomheder med en værdi på under 10 mio. kr. være en betydelig forskelsbehandling afhængig af om generationsskiftet foretages i levende live eller i forbindelse med dødsfald.

SRF er enig i at den kraftige stigning i antallet af skattepligtige boer primært skal søges i stigende ejendomspriser og som følge heraf er mange boer blevet ”trukket ind under skattepligtig” uden at der er tale om boer med skatterelevante aktiver – typisk parcelhuset.

SRF skal foreslå en alternativ metode til at afbøde virkningen af disse ikke skatterelaterede aktivers påvirkning af boets eventuelle skattepligt og som samtidig vil kunne afhjælpe uhensigtsmæssigheden ved de ovenfor nævnte regionale forskelle samt forskelsbehandling af de skatterelaterede aktiver.

Metoden kendes fra den tidligere kildeskattelov § 16, stk. 6, hvor man ved afgørelsen af boets skattepligtsforhold så bort fra de ikke skatterelaterede aktiver - typisk parcelhuset omfattet af EBL § 8.

Under alle omstændigheder skal SRF henlede opmærksomheden på, at efter kendelsen i SKM 2007.431 LSR samt skatteministerens efterfølgende svar på spørgsmål 325 af 30. juli 2007 synes grænsen for skattefrihed i dødsboer (så længe +/- 15 pct. reglen har virkning) reelt at kunne være helt op til 11.500.000 kr. på grund af 15 pct. reglens karakter. Dette afhænger selvsagt af arten af boets aktiver. Lignende betragtninger kan dog gøres for så vidt angår unoterede aktier, der som hovedregel skal værdiansættes efter 1982 cirkulæret til skattekursen, som i mange tilfælde ikke er i overensstemmelse med markedsværdien.

Endelig skal SRF henlede opmærksomheden på (i relation til det i lovforslaget skønnede provenutab på 35 mio. kr.), at den alternative beskatningsform, der foreslås hjemlet ved at længstlevende ægtefæller der er eneste legale arving får mulighed for at vælge beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II, vil kunne betyde at urealiserede kapitalgevinster hidrørende fra afdødes bodel - i størrelsesorden op til 10 millioner kroner - vil kunne ”hentes hjem” skatte- og afgiftsfrit i forbindelse med bobehandlingen.

Tilsvarende vil i realiteten gælde ved skifte af uskiftet bo, såfremt de skattemæssige aktiver (fx unoterede aktier, tilknyttet en negativ anskaffelsessum) udlægges til en anden end den efterlevende ægtefælle.

Om der i disse situationer kunne være behov eller mulighed for at opstille en eller anden form for værnsregel har foreningen dog ikke analyseret nærmere på.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Udkast til forslag til ændring af forskelige afgiftslove (Justeringer i afgiftslovgivingen af hensyn til EU-medholdelighed)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne lovforslag.

Emne:
Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (lavere skat på arbejde)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne lovforslag.

Emne:
Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings- og fradragsmuligheder).

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne lovforslag.

Emne:
Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven (Bidrag til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om et skibsfinansieringsinstitut med flere love (Særligt dækkede obligationer)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne udkast til lovforslag:

Generelt

Selv om det er naturligt, at de nye særligt dækkede obligationer skattemæssigt skal behandles som realkreditobligationer hos udstederne, medfører det foreliggende lovforslag, at kursgevinstloven bliver yderligere vanskelig for skatteyderne at forstå.

Reelt får de foreslåede bestemmelser om udstedelse af Særligt dækkede obligationer kun betydning for finansielle institutioner, der udsteder særligt afdækkede obligationer, og hos disse finansielle institutioner vil der normalt være den ekspertise, der er nødvendig til at foretage korrekt afgrænsning af de relevante lån og opgørelse af den korrekte skattepligtige indkomst.

Således, som udkastet til lovforslaget er udformet betyder de foreslåede skatteregler imidlertid også, at de skal gælde alle selskaber, der optager lån i fast ejendom samt næringsskattepligtige personer.

Skatterevisorforeningen finder anledning til at bemærke, at den udvidede fradragsret er med til at komplicere kursgevinstloven til skade for visionen om at have en enkel og gennemskuelig skattelovgivning, der samtidig tilgodeser hensynet til en større retssikkerhed.

Da det i lovforslaget vurderes, at der er et behov for de foreslåede udvidelser af fradragsretten til kurstab på alle lån mod sikkerhed i fast ejendom (og ikke kun de særlige dækkede obligationer), skal Skatterevisorforeningen anbefale, at der sikres de fornødne kontrolmæssige ressourcer i SKAT.

Desuden giver det en stor gruppe mulighed for at udnytte de nye regler.

Skatterevisorforeningen anbefaler derfor først og fremmest, at de foreslåede regler bliver begrænset til selskaber m.v. , omfattet af den finansielle tilsynslovgivning således at lovforslaget kunne forenkles betydeligt, og de foreslåede værnsregler formentlig undlades.

Det er for Skatterevisorforeningen uklart, om det er tilsigtet, at der generelt gives fradrag for kurstab på lån mod sikkerhed i fast ejendom og skibe, uanset det lånende selskabs karakter.

Selv om der i dag er mulighed for fradrag for finansieringsomkostninger i form af optagelse af kontantlån, vil en generel mulighed for fradrag for alle selskabers kurstab ved optagelse af obligationslån mod udstedelse af pantebrev til långiver og udstedelse af pantebreve give et betydeligt større kurstab end amortisationskontoen under kontantlåneordningen, da denne trods alt er begrænset af reglerne for udstedelse af kontantlån.

Det er således Skatterevisorforeningens opfattelse, at en sådan generel mulighed for fradrag for kurstab vil medføre store administrative problemer, da de pågældende selskaber skattemæssigt skal bruge realisationsprincippet, og der derfor hvert år skal opgøres et realiseret kurstab på afdrag, der jo normalt er stigende på grund af at lånene ofte er annuitetslån.

Samtidigt vil der være forskel på regnskabsmæssig og skattemæssig behandling (periodisering) af kurstabet, således at opgørelsen af det skattemæssige fradragsberettigede beløb skal ske i særlige skattemæssige opgørelser, der ikke er en del af selve bogføringen og Årsrapportens tal.

Dette giver erfaringsmæssigt anledning til mange fejl og misforståelser.

Set ud fra et teknisk, administrativt og kontrolmæssigt synspunkt vil dette kunne give problemer for den risikoanalysemodel baseret på de nye supplerende selvangivelsesfelter, som SKAT i fremtiden skal udsøge sager på baggrund af og som ikke vil blive oplyst i skatteregnskabet, jf. nedenfor.

Vedrørende den foreslåede værnsregel i KGL § 14, stk. 2.

Skatterevisorforeningen læser den foreslåede værnsbestemmelse i den nyaffattede KGL § 14, stk. 2 sådan, at en hovedaktionær, der har foretaget lån mod pant i fast ejendom i et hovedaktionærselskab, samt familiemedlemmer, der har foretaget udlån mod pant i fast ejendom til en næringsskattepligtig person, altid vil være skattepligtig af kursgevinsten på pantebrevet, uanset om det overfolder mindsterentekravet.

Skatterevisorforeningen er klar over, at den familiekreds, der omfattes af lovforslaget er identisk med familieafgrænsningen i ABL § 4, men det forekommer svært at forstå, hvorfor hovedaktionærs svigerbørn skal være omfattet af værnsreglerne, medens svigerfamilien ikke er omfattet.

Brug for forenkling af de nuværende regler.

Som anført ovenfor er det Skatterevisorforeningens opfattelse, at det vil medføre store administrative problemer, hvis selskaber generelt får adgang til fradrag for kurstab på lån mod sikkerhed i fast ejendom, idet et sådant kurstab skattemæssigt periodiseres på en anden måde end den regnskabsmæssige behandling.

Skatterevisorforeningen vil derfor pege på, at der allerede i dag er en uhensigtsmæssig behandling af ”kurstab” på kontantlån. Kurstabet består reelt i de låneomkostninger, der ved optagelsen af lånet, ikke er fradragsberettiget ved lånets optagelse efter reglerne i ligningslovens § 8, stk 3 (stiftelsesprovisioner o.l. vedrørende lån med løbetid over 2 år og stempeludgifter), idet disse efter gældende praksis herefter fradrages som kurstab i takt med at lånene afdrages.

Der er tale om relativt små beløb, der skal opgøres særskilt år for år, idet de pågældende beløb regnskabsmæssigt er udgiftsført i det år, lånet er optaget.

Da der i takt med, at der ikke skal indsendes kopi af konverteringen fra Årsrapport til skattepligtig indkomst – jfr. Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder – vil SKAT ikke være besiddelse af den indkomstopgørelse, hvor de skattemæssigt ”aktiverede” låneomkostninger er opgjort og tillagt, og en kontrol i det løbende år vil derfor reelt være umulig.

Men dertil kommer at sådanne ”små” forskelle i regnskabsmæssig og skattemæssig periodisering er til irritation for skatteyder og en administrativ belastning for disse, samt bevirker unødig ressourcemæssig belastning hos SKAT, hvis der reelt skal følges op på, at beløbene skattemæssigt behandles korrekt.

Det forekommer derfor at kunne være hensigtsmæssigt, hvis de pågældende udgifter skattemæssigt er fradragsberettigede, når de regnskabsmæssigt udgiftsføres.

Ønsker man, at sikre sig imod, at renteudgifter omklassificeres til store stiftelsesprovisioner kunne der sættes et maximum for sådanne fradragsberettigede omkostninger, f.eks. 3% af lånets hovedstol.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFC-beskatning og kapitalfonde m.m.).

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

CFC-beskatning

Efter SRF´s opfattelse løser det udarbejdede forslag på en både elegant og effektiv måde de problemer, der følger af EF-domstolens dom i Cadbury Schweppes sagen.

SRF vil dog pege på, at den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 1 nr. 5, hvorefter datterselskabsudbytte ikke længere er skattefrit, hvis det er udloddet af et selskab i et skattelyland, bør ledsages af en tilsvarende bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven, så 3-årsreglen for de pågældende aktier afskaffes, således at aktieavance på aktier i selskaber i skattelylande beskattes uanset ejertid.

I modsat fald kan den foreslåede beskatning af udlodninger let omgås ved, at et selskab i stedet for at udlodde udbytte sælger aktierne efter lige godt 3 års ejerskab.

Forslag om ny § 11 B i Selskabsskatteloven - beskæring af rentefradraget og renteloftet. Lovforslagets § 1.nr 4.

Efter SRF´s opfattelse bør der nærmere uddybes og præciseres omkring finansiel leasing:

Der bør klarere fremgå definitionen på finansiel leasing, og der bør være regler om, at aftaleparterne i en leasingaftale om finansiel leasing i aftalen tilkendegiver, at der er tale om finansiel leasing i relation til SEL § 11 B, og begge parter anser forholdet som omfattet af finansiel leasing.

Især for aftaler vedrørende fast ejendom bør det præciseres, hvornår der er tale om finansielleasing.

En generel henvisning til gældende regnskabsregler er efter SRF opfattelse ikke præcis nok.

Det er SRF´s opfattelse, at det bør præciseres, hvordan materielle omsætningsaktiver skal værdiansættes efter den foreslåede bestemmelse i SEL § 11B, stk. 5.

Det bør herunder anføres, i hvilket omfang selskabet kan bruge regnskabsmæssige værdier, når der skattemæssigt er brugt lavere værdier: for eksempel når varelager er regnskabsmæssigt optaget til handelsværdi, men skattemæssigt til kostpris, og igangværende arbejder er regnskabsmæssigt optaget efter produktionsprincippet (incl. indirekte omkostninger og acontoavance), men skattemæssigt bruges faktureringsprincippet, og under igangværende arbejder for fremmed regning medtages kun direkte produktionsomkostninger.

Det bør også præciseres, om igangværende arbejder skal medregnes til bruttoværdi eller nettoværdi (værdi af igangværende arbejder reduceret med acontofaktureringer).

Om patentskatteordningen.

Der vil efter SRF´s opfattelse let kunne opstå afgrænsningsproblemer vedrørende indtægter og udgifter vedrørende patenter, der kan omfattes af den foreslåede § 11 C i Selskabsskatteloven (lovforslagets § 1.nr. 4).

I det praktiske liv er det vanskeligt klart at skelne mellem betaling for patenter og udvikling af patenter, og udvikling og betaling for andre immaterielle aktiver.

Denne skelnen bør derfor uddybes i lovforslagets bemærkninger.

I øvrigt

Flere af de foreslåede bestemmelser vil kræve et ret stort vejledningsarbejde fra SKAT over for de berørte selskaber og deres rådgivere, samt efterfølgende forøgede ressourcer til opfølgning og kontrol m.v.

Nedsættelse af selskabsskatten medfører traditionelt kreative modeller til udskydelse af indkomsten til det tidspunkt, hvor den lavere skatteprocent træder i kraft. SRF finder derfor, at der bør være opmærksomhed på, hvorvidt der skal afsættes udvidede ressourcer til gennemgang af 2006 og 2007 selvangivelsen (før og efter nedsættelsen selskabsskatteprocenten).

Nedsættelsen af selskabsskatten til 22% og begrænsning af rentefradrag vil medføre, at flere koncerner vil vælge international sambeskatning, når dette kan nedsætte rentefradragsbegrænsningen, og den lavere selskabsskat vil betyde, at der normalt vil kunne opnås credit for selskabsskatten i udlandet svarende til den danske skat, og der således ikke vil skulle betales dansk selskabsskat for datterselskaber, der har overskud.

Da rentebegrænsningen skal opgøres på sambeskatningsniveau vil SRF påpege, at der er behov for en særlig samlet sambeskatningsselvangivelse, hvor også de enkelte selskabers nettorenteudgifter før og efter begrænsningen fremgår.

SRF foreslår, at mindstekravsbekendtgørelserne ændres, således, at selskaber, der på sambeskatningsniveau har renteudgifter på over 10 mio kr. altid er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder. Efter de nuværende regler vil de fleste berørte selskaber være omfattet af denne mindstekravsbekendtgørelse.

Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Udkast til forslag til lov om forældelse af fordringer (Forældelsesloven) og lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer mv. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb mv.)

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Det fremgår af forslaget til følgelovgivningen for Forældelsesloven, § 34, at der indsættes kapitel 12 A i Skatteforvaltningsloven.

Det fremgår af lovforslaget, at der i § 34 a, stk. 2 indsættes en forældelsesfrist på 1 år efter at SKAT har givet meddelelse om afgørelse i sager om ansættelse af indkomst efter Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 og §§ 31 og 32.

Der er med anvendelsen af disse regler henset til, at der efter Skatteforvaltningslovens §§ 19, stk. 1 og 20, stk. 2 udsendes varsel til den skattepligtige om ændring af skatteansættelsen.

Der forekommer meget ofte tilfælde, hvor der ikke udsendes varsel om ændring af skatteansættelsen efter Skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, idet der mellem skatteyder og SKAT er enighed om ændringen af skatteansættelsen. I disse sager sendes der en årsopgørelse ud efterfølgende, og der sker ingen varsling.

For at undgå problemer i de tilfælde, hvor der ikke udsendes en agterskrivelse efter Skatteforvaltingslovens § 20, mener Skatterevisorforeningen , at reglen i § 34 a, stk. 2 kunne formuleres således, at når der er udsendt afgørelse rettidigt efter Skatteforvaltningslovens § 26 og 27, forældes det skattekrav, der udspringer af en sådan afgørelse tidligst 1 år efter at afgørelsen er truffet.

Skatterevisorforeningen finder, at der ikke er årsag til at knytte en betingelse om, at selve varslet skal være udsendt rettidigt, da dette allerede er en betingelse – når varsel kræves – efter Skatteforvaltningslovens § 20 for at afgørelsen er truffet rettidigt.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
L 110 - forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

Store dele af lovforslaget har tidligere været udsendt i høring. Høringen vedrører primært de dele, der ikke tidligere har været på høring.

Høringen vedrører derfor primært følgende elementer:

• Genbeskatning og skyggesambeskatning (Pkt. 3.12. i de alm. bemærkninger)
• Tab på fordringer mellem sambeskattede selskaber (Pkt. 3.13. i de alm. bemærkninger)
• Selskabers tilbagesalg af aktier til udstedende selskab m.v. (Pkt. 5 i de alm. bemærkninger)
• Hybride finansieringsinstrumenter (Pkt. 6 i de alm. bemærkninger)
• Justering af lov om beskatning af søfolk (Pkt. 8 i de alm. bemærkninger)
• Livsforsikringsselskabers investering i fast ejendom gennem skattetransparente enheder samt andre justeringer af nettoopgørelsesprincippet (Pkt. 9 i de alm. bemærkninger)

Lovforslaget findes på Folketingets hjemmeside på: http://www.ft.dk/Samling/20061/lovforslag/L110/som_fremsat.htm

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og kan i den forbindelse meddele, at vi har følgende bemærkninger til det modtagne lovforslag:

Omstrukturering

Der foreslås, at de gældende regler, hvor der kræves tilladelse til skattefri omstrukturering, suppleres med ordninger, hvor der – under iagttagelse af skærpede betingelser og med mere vidtgående følger – kan foretages skattefri omstrukturering uden tilladelse.

SRF er naturligvis opmærksom på det politiske udgangspunkt i en sådan lovændring, men vi finder anledning til at påpege, at det efter vores opfattelse ikke forenkler gældende regler, at der indføres to parallelle systemer.

Sådan som forslaget er udformet, er det vores opfattelse, at der reelt i en række tilfælde vil blive brugt begge systemer samtidigt.

Dette vil f.eks. ske i følgende tilfælde:

Der ønskes ved skattefri aktieombytning gennemført en holdingstiftelse, således at driftsselskabet efterfølgende kan sælges skattefrit af holdingselskabet, altså 3 år efter aktieombytningen. Da der kræves 3 års ejertid inden et sådant salg vil kunne ske skattefrit, ønskes aktieombytningen foretaget så hurtigt som muligt. Der foretages derfor straks en aktieombytning, der opfylder betingelserne i den foreslåede § 36 A i aktieavancebeskatningsloven.

Men da der eventuelt kan indtræde uforudsete begivenheder de næste 3 år, ansøges samtidigt om tilladelse til aktieombytning efter reglerne i ABL § 36. Opnås en sådan tilladelse er ombytningen og konsekvenserne af fremtidige begivenheder omfattet af ABL § 36. Opnås der ikke tilladelse må reglerne i ABL § 36A iagttages.

Dette betyder imidlertid en belastning af såvel de berørte selskaber (udgifter til ”dobbelt” rådgivning”) og SKAT, idet antallet af ansøgninger ikke nedsættes.

SRF mener derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at understrege i lovbemærkningerne – eventuelt i selve lovbestemmelsen – at der ved omstruktureringer, der gennemføres efter reglerne uden tilladelse, efterfølgende kan søges om tilladelse, hvis der efterfølgende indtræder uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstig. Det er tilstrækkeligt, at der først søges om tilladelse, når den uforudsete begivenhed indtræder.

Registrering af skattemæssig anskaffelsessum for aktier erhvervet med skattemæssig succession f.eks. ved skattefri omstrukturering m.v.

SRF vil påpege, at der i takt med, at antallet af omstruktureringer med skattemæssig succession af personers aktiebesiddelser stadigt forøges, er der et stigende behov for et bedre system til at holde regnskab med den korrekte skattemæssige anskaffelsessum for unoterede aktier. Ofte medfører omstruktureringen, at den skattemæssige anskaffelsessum overgår til at vedrøre aktier i et selskab med et andet navn og til en aktiepost af en anden nominel størrelse.

Det er derfor i praksis ofte forbundet med betydeligt arbejde at kontrollere, om den skattemæssige anskaffelsessum er korrekt opgjort.

Desuden betyder udviklingen af den digitale selvangivelse samt omstruktureringen af SKAT, at adgangen til tidligere års selvangivne oplysninger er mere besværlig end tidligere, særligt hvor den skattemæssige anskaffelse af de pågældende aktier er sket for en årrække siden.

SRF vil derfor pege på, at der synes et stort behov for oprettelse af et digitalt register over den enkelte personlige skatteyders beholdning af unoterede aktier.

Oprettelsen af et sådant register og udformningen heraf blev foreslået af arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven i betænkning nr.1392 fra september 2000 om Aktieavance, side 24.

Et sådant register vil ikke kun være en hjælp for SKATs kontrol af korrekte skattemæssige avanceopgørelser ved afståelse af unoterede aktier, men også være en hjælp for skatteydere med unoterede aktier, idet der dermed kan skabes en overskuelig oversigt over skattemæssig anskaffelsessum for unoterede aktier. Et sådant register vil således være medvirkende årsag til skatteydernes efterrettelighed.

Efter gennemførelsen af den nye aktieavancebeskatningslov fra 1.1.2006 vil et sådant register være betydeligt enklere at etablere og vedligeholde, da der nu ikke skal tages hensyn til ejertid, og der stort set i alle situationer bruges gennemsnitsmetode.

Omgåelse af 3 års reglen

SRF vil endvidere pege på, at den gældende 3-årsregel i ABL § 9 for selskaber i en række tilfælde omgås, også i relation til 3-årskravet ved omstruktureringer, f.eks. ved skattefri aktieombytninger. Dette ses f.eks. i de tilfælde, hvor kapitalfonde overtager detailkæder, og hvor detailforretningerne er placeret i lokalt ejede selskaber. I de tilfælde, hvor der kort forinden kapitalfondens opkøb er foretaget holdingstiftelse efter reglerne om skattefri aktieombytning, forsøger man formelt at ”forsinke” overdragelsen, sådan at 3-årskravet formelt overholdes. Dette sker ved at salget af butiksselskabet ”udskydes” ved hjælp af diverse optionsaftaler, således at salget af aktierne fremstå som først sket, når 3 årsfristen i tilladelsen til aktieombytningen og i ABL § 9 er opfyldt.

Dette må antages at blive yderligere forstærket, hvis der ved en sådan fremtidig overtagelse er en række holdingselskaber, der er stiftet efter de foreslåede regler i ABL § 36A. Her vil en eventuel skattepligtig avance inden for 3 år blive forøget, da aktionærens oprindelige skattemæssige anskaffelsessum nu bliver holdingselskabets skattemæssige anskaffelsessum.

Vi vil derfor endvidere pege på, at 3-årsreglen forsøges omgået på andre måder end med ”elevatormodellen”.

Det er ikke ualmindeligt, at der i sådanne situationer indgås optionsbaserede aftaler, hvorefter selve overdragelsen af aktierne først sker, når 3-års ejertidskravet for skattefrihed hos sælger er opfyldt.

Der bør derfor indføres regler, der bestemmer, at salgstidspunktet i relation til ejertidskravet i ABL § 9 beregnes ud fra den dag, hvor der indgås en optionsaftale, der efterfølgende er grundlag for den egentlige overdragelse.

SRF er vidende om, at der i dag er domstolspraksis for, at der kan statueres skattemæssigt salg, hvis der er indgået et aftalesæt på betingelser, der betyder, at overdragelsen reelt er sket ved indgåelsen af optionsaftalen, men dels giver denne praksis anledning til afgrænsningsproblemer, dels er det vel ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn mest rimeligt, at en sådan regel lovfæstes, og om muligt objektiveres.

Sambeskatning

Generelt er det SRFs opfattelse, at de foreslåede justeringer vil give en række administrative lettelser for såvel selskaberne, deres rådgivere som SKAT.

SRF mener imidlertid, at man kan forbedre sambeskatningsreglerne yderligere.

SRF er selvsagt opmærksomme på, at det af tidsmæssige grunde måske ikke kan ske ved behandlingen af L 110, men vil dog pege på følgende ændringer, der måske efterfølgende kan gennemføres:

Brug for en egentlig sambeskatningsselvangivelse.

Det er SRFs opfattelse, at det ville være mere overskueligt, og dermed en fordel, hvis der blev indført en egentlig selvangivelsesblanket for sambeskatningsindkomsten. I dag er administrationsselskabets selvangivelse – herunder digitale oplysninger – en sammenblanding af administrationsselskabets egen selvangivne indkomst og den selvangivne sambeskatningsindkomst.

Derfor foreslår SRF, at der gennemføres en ændring, så administrationsselskabet – på linie med de øvrige selskaber i sambeskatningen – selvangiver sin egen skattepligtig indkomst efter fremførsel af egne underskud, og der herudover udfyldes, indberettes, og lignes en sambeskatningsindkomst, hvor der dels sammenlægges de enkelte selskabers skattepligtige indkomst, dels fremføres underskud fra andre selskaber, jfr. gældende regler.

Eventuelt kunne en sådan sambeskatningsselvangivelse ledsages af en TAST SELV ordning, som bagvedliggende havde et program, der styrer underskudsoverførsel og -fremførsel i sambeskatningen.

Omlægning af regnskabsår i forbindelse med etablering af obligatorisk sambeskatning

Praksis har vist, jf. bl.a. diverse artikler herom i Skatterevisoren samt i en række bindende svar fra Skatterådet, at der er en række problemer vedrørende omlægning af regnskabsår, når der etableres koncernforbindelse efter SEL § 31 C, og derved skal etableres sambeskatning efter SEL § 31.

SRF vil foreslå, at SEL § 10 som sådan og samspillet med SEL § 31, stk. 5 gennemarbejdes, så reglerne fremstår klarere. Det er foreningens opfattelse, at dette vil kunne lette de administrative byrder for såvel selskaberne, deres rådgivere som SKAT.

Diverse:

Lovforslagets § 1, nr. 17, der præciserer, at reglerne om afskrivning under SEL § 31, stk. 3, 2. pkt. om delperiodeopgørelser, også omfatter ”straksfradrag" efter afskrivningslovens § 18” – er ikke fulgt op af præcise ikrafttrædelsesregler. Det må betyde, at bestemmelsen i mangel af særbestemmelser skal træde kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende, jfr. lovforslagets § 15, stk. 1.

Der bør fastsættes en egentlig ikrafttrædelsesbestemmelse, da der ofte er diskussion om, hvornår sådanne ”præciseringer” træder i kraft.

Bestemmelsen bør vel omfattes af ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 15, stk. 3, det vil sige fra indkomståret 2007.

Hvis det omvendt skal lægges til grund, at der kun er tale om en kodificering af allerede gældende regler, bør dette anføres direkte, og ikrafttrædelsen bør så være fra første indkomstår under de nye regler om obligatorisk national genbeskatning, altså indkomstår, der er påbegyndt den 15.12.2004 eller senere.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Emne:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse).

Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2007 og er dermed principielt politisk vedtaget. Lovforslagets udformning er derimod ikke endelig godkendt, og der tages derfor forbehold for senere ændringer

Foreningens svar:
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne lovforslag, udover at Skatterevisorforeningen hilser det velkomment, at indberetning af de modtagne bidrag bliver gjort obligatorisk for de modtagne foreninger m.m.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm
Skatterevisor / Master i Skat
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skatterevisorforeningen - Landsformand Leo Holm, Skattecenter Næstved - 40 63 09 25